I klubben i Tønder har vi fokus på 3D-print, laserskæring, robotprogrammering, virtual reality og meget mere. Tilbuddet henvender sig til børn fra 4. til 9. klasse og foregår torsdage 17-19.
Coding Pirates drives af en gruppe frivillige voksne med forskellig baggrund inden for IT og holder til i byens innovationshus, MIND FACTORY by ECCO.
Vores tilbud koster 400 kr. for en sæson med 10 torsdage og en 12-timers lørdag. Man skal medbringe egen bærbar pc (helt almindelig standard, ikke en gamer-model) og gerne en computermus.
Man tilmelder sig ved at oprette sit barn under menupunktet Tilmeld dit barn og derefter skriver man sig på venteliste i Tønder. Så snart vi har en ledig plads, får man en mailinvitation til næstkommende sæson.