Start en forening sammen med os

Vi er i gang med et eventyr. Vi udforsker de teknologiske farvande for mulighederne i at arbejde kreativt med teknologi, men havet er stort, og vi har behov for flere skibe, så flere børn kan tage med på vores eventyr.
Ønsker du at starte et lokalt teknologifællesskab med fokus på kreativitet, eventyr og leg, til glæde for børn i lokalområdet? Så kontakt os!

Vi er på en mission

…og det kræver, at vi er flere lokale foreninger og afdelinger
i landet, så ALLE børn har mulighed for at gå til Coding Pirates!

01

Vi ønsker at opbygge et større fællesskab og at sprede Coding Pirates geografisk, så flere børn kan finde fritidsfællesskaber, som rækker ud over sport og spejder

02

Vi ønsker, at alle børn har mulighed for at mødes i et fællesskab om det tredje, som hos os er teknologien og det kreativt skabende

03

Vi ønsker at give flere børn muligheden for at møde teknologi på en legende og kreativ måde og dermed blive dannet til et samfund, hvor teknologien fylder i alles hverdag – og derfor er en nødvendighed for at begå sig

Tror du på vores mission?

Har du lyst til at give børn muligheden for at gå til Coding Pirates? Eller repræsenterer du en skole, et bibliotek eller en anden lokal aktør, der ønsker at skabe en Coding Pirates-forening i dit område? Så står vi klar til at hjælpe dig!

Med støtte fra vores dygtige sekretariat guider vi dig gennem hele processen – fra de første idéer til en velfungerende forening med klubaftener, engagerede frivillige og glade børn. Vil du læse mere om at starte en lokalforening, så læs de 7 trin på vores frivilligportal, hvor der også er gode guides til alt omkring at være frivillig og drive en forening.