Vi glæder os over endnu engang at kunne invitere til Eurovision forløb i samarbejde med Hello Ada og SimCorp, der åbner dørene for piger og forældre.
I løbet af de tre gange skal vi arbejde med AI og teknologi på en kreativ måde med alt fra sangtekster og melodier til musikvideoer.
Det foregår hos SimCorp A/S, tirsdag d. 29. oktober, tirsdag d. 5. November og tirsdag d. 12. November fra 17.00-19.00. SimCorp sørger for at der er både forplejning og aftensmad på dagene.
Det eneste man skal huske er en computer og lysten til at lege med AI.