Søg
Close this search box.

vi varmer op til Eurovision med Hello Ada

Af Anders Gammelgård-Larsen ︱ 05/04-2024

I marts 2024 åbnede Hello Ada og Coding Pirates dørene for en unik forældre-datter workshop hos SimCorp i København, der viste, hvordan teknologi, musik og kreativitet kan gå hånd i hånd. Over fire inspirerende uger blev deltagerne ført igennem en kreativ proces, fra at skrive sangtekster med kunstig intelligens til at skabe deres egne musikvideoer, alt sammen i en varm op til Eurovision.

Workshoppens forløb

  • Første aften: Børn og deres forældre brugte kunstig intelligens, såsom “SkoleGPT” eller ChatGPT, til at skrive sangtekster.
  • Anden aften: Deltagerne programmerede melodier i “EarSketch”, hvor de kombinerede programmering og musikproduktion for at sætte toner til deres sangtekster.
  • Tredje aften: Sangene blev bragt til liv gennem musikvideoer i Scratch, hvor børn og forældre satte deres kreative ideer i spil. Resultatet var en række imponerende musikvideoer, der afspejlede deltagernes fantasi.
  • Fjerde aften: Workshoppen kulminerede med en award ceremony, hvor alle musikvideoerne blev vist. Dette øjeblik fejrede pigernes hårde arbejde og anerkendte deres kreativitet og teknologiske handlekraft.

Kreative musikvideoer og kommende MGP Stjerner

At være vidne til de forskelligartede musikvideoer, fra komiske sange om at “jeg elsker pizza pizza pizza!” til sange der kraftfuldt erklærede “piger kan også spille fodbold, piger kan hvad som helst!”, var en dybt hjertevarmende oplevelse. Det var tydeligt, at denne workshop ikke kun handlede om teknologi; det handlede om at skabe et miljø, hvor piger kunne udtrykke sig frit, udforske deres potentiale og styrke deres selvtillid og mod.

Denne workshop-serie har tydeliggjort, at når børn får mulighed for at udforske teknologi i en kreativ og støttende ramme, kan resultatet være overvældende positivt. De stolte smil, det tætte fællesskab, og de stærke personlige udtryk, som blev fremvist, understreger betydningen af initiativer som dette.

Som hjælpeinstruktør til denne workshop følte jeg i det øjeblik, at vores arbejde var dybt meningsfyldt. Det var en påmindelse om, hvorfor vi gør, hvad vi gør: For at inspirere og udstyre den næste generation med de værktøjer, de har brug for for at forme deres fremtid og den verden, de lever i.

Med udsigten til endnu et Eurovision event i april, i samarbejde med PA Consulting, ser Hello Ada og Coding Pirates frem til at inspirere endnu flere børn og deres forældre til at udforske teknologi og musik.