Sommerhack 2025

Af Frederik Hugger ︱ 26/6- 2025

Igen i år var Sommerhack et meget fedt event.

Sommerhack finder sted fra onsdag til søndag, den sidste uge i august. Eventet er organiseret af frivillige fra Coding Pirates, Hal9k og Open Space Århus. Det er de to makerspace-foreninger i Århus og Aalborg, og det er også herfra, de fleste deltagere kommer, men lejren tiltrækker folk fra hele Danmark samt et par enkelte internationale gæster.

1

Oplevelser og hygge i fokus

Lejren foregår på Vammen Camping, og her er hyggen i højsædet.

Sommerhack prøver at ramme hele familien og at dække making bredt, så ud over de normale events og talks, man kan forvente ved sådanne camps, kan man også deltage i Strik og Drik, badning i søen og saunagus. Forplejningen er også god. Der er fuld forplejning inkluderet i billetten, hvilket omfatter ting som byg-selv-burger og pølser grillet over åben ild.

Weekendoplevelser for børn

Man kan få weekendbilletter til Sommerhack, og weekenden er specielt fokuseret på børn. Et godt udsnit af årets weekendaktiviteter for børn inkluderer: raket-workshop, lav dit første kredsløb, byg LEGO-robotter, amatørradio i naturen, og så var der en fantastisk improviseret vandworkshop nede ved søen.

Skal du med næste år? Læs mere om sommerhack her: