Coding Pirates Unity Lørdage

Kom og lær Unity 

Kom og lær Unity eller få hjælp til dine Unity projekter. Tilbuddet er for 12-17 årige, men 11 årige vil også blive inviteret i det omfang der er ledige pladser (hvilket der normalt er).

Unity lørdage afholdes én gang om måneden kl. 10-15 – de enkelte datoer står under aktiviteten. Man kan vælge at deltage én eller flere lørdage. Der vil være workshops for begyndere alle gange, samt mulighed for at man kan arbejde med egne projekter og få hjælp til disse. Eksempler på spil kan ses i bunden – tryk på billedet for at prøve dem.

Unity stiller lokaler til rådighed og der er pizza i pausen, og vi har samlet frivillige på tværs af afdelinger fra Sjælland som vil afholde workshopen i Unity samt hjælpe med at svare på spørgsmål omkring spiludvikling i Unity.

Når man er skrevet op på ventelisten, bliver man inviteret til de enkelte workshops, og her vælger man om man vil deltage i den eller ej. Det er først til mølle, så hvis man vil være sikker på en plads skal man være hurtig. Nogle gange kommer der flere pladser undervejs, så hvis man ikke fik en plads i første omgang kan det godt betale sig at checke en gang imellem.

Der er indtil videre planlagt følgende datoer (2023):  28/10, 18/11, 16/12

Du skal selv medbringe:

  • En nyere laptop med mindst 8GB RAM og mindst 10GB ledig diskplads (vi har nogle få låne laptops)
  • En mus
  • Et headset
  • Det vil være en stor fordel hvis Unity version 2021.3 LTS er installeret
    Det er gratis og kan downloades her:  https://unity.com/download
    Husk også at installere 2021.3 LTS efter at Unity Hub’en er installeret.

 

Tilmelding

Gennem Coding Pirates medlemssystem:
https://codingpirates.dk/tilmelding/

Pris: 50 kr pr. gang.

Kontakt

Rasmus Selsmark

[email protected]