Søg
Close this search box.

Så er det nu man skal være hurtigt for at komme med til årets Coding Pirates Game Jam i København eller Aarhus.

Coding Pirates Game Jam 2016
Coding Pirates Game Jam 2016

Vi har netop åbnet for tilmeldingerne. Det er d. 26.-27. november og vi vil i år være hos Microsoft i deres nye domicil i Lyngby og hos Navitas i Aarhus.

Coding Pirates Game Jam er Danmarks største børneudviklingskonkurrence. Hen over 24 timer laver deltagerne spil i grupper ud fra årets tema, som er…hemmeligt!

Tilmelding foregår via members.codingpirates.dk og folk der ikke går til Coding Pirates eller er skrevet op på ventelisten kan også godt være med (samme link).

Det koster 200kr at være med. Alle deltagere skal tage en sammenskudsret med til fire pers. Ved eventet får man bl.a. en Coding Pirates Game Jam 2016 T-shirt, goodiebag, forplejning og måske også en præmie?!

Som altid vil der være mediebevågenhed ved et sådan event, men i år bliver tingene nok lidt ekstra eksponeret. Det skal man også være indforstået med inden man skriver sig op.

For at alle kan få en hyggelig weekend forventer vi at man som minimum kan begå sig i det visuelle programmeringssprog scratch.

Du kan se billeder fra sidste års Game Jam her og her – og nedenfor finder du en video fra det første år:

Vi ved at det bliver en kæmpe fest som altid 🙂