Så fik vi afholdt Danmarks største børnespiludviklingskonkurrence. I 24 timer sad 100 børn og lavede computerspil mens over 30 frivillige vimsede rundt og assisterede hvor der var brug for det.

Vi fik programmeret, designet, brainstormet, samarbejdet, oplevet op- og nedture, spist dejlig mad, drukket masser af sodavand, sovet et par timer (nogen i hvert fald), grint og g…nej der var faktisk ingen der græd 🙂

Langt over halvdelen af deltagerne blev og overnattede i receptionen og mødelokalerne i deres medbragte soveposer og liggeunderlag…der var et dejligt blødt gulvtæppe.

Vi har KUN fået positiv feedback fra Jer der var med og omgivelserne har reageret og lavet reportager fra eventet, bl.a. i Computerworld, Pixel.tv og på bloggen Sepiola.

TAK!
Det er vigtigt at understrege at Coding Pirates Game Jam ikke var blevet en realitet, hvis ikke det havde været for de fantastiske kræfter der lå bag kulissen!
Først og fremmest skal der lyde den aller største tak til alle de over 30 frivillige der hjalp til at gøre weekenden helt fantastisk!!! Forældre, Coding Pirates-frivillige, Microsoft-frivillige og andre godtfolk! Tak for hjælpen med indregistrering af deltagerne, hjælp til grupperne med spildesign og tekniske spørgsmål, stille mad frem, ryde af, få ungerne i seng i tide (det lykkedes måske ikke helt 😉 ) være sociale, holde nattevagter og ellers bare være super awesome mennesker!

Tusind tak til Microsoft, Saxo.com og Hippomini for sponsoraterne! Dem får vi rigtig meget glæde af, når vi skal udbygge vores Arduino-workshops og kodepiraterne kan få lov til at udvikle sig til ægte kreative techno-scrapyard-prodigies 😉

Særligt tak til Microsoft der aktivt har været med i planlægningen, været hovedsponsor, lagt lokaler til og stillet med 14 mand ved selve eventet! Ekstra stor tak skal der lyde til Anette Nørgaard herfra! 🙂

Tak til Hakon Ask Jensen fra Forvandlende Fortællinger for den kæmpe støtte i planlægningsfasen og udførsel som “cirkus direktør” under eventet!
Tak til Johannes T. Hansen fra ALMA. for billeddokumentation i form af denne fantastiske video fra om lørdagen:
Tak til Jakob Stegelmann for at agere mentor for ungerne og støtte dem i deres proces. Jakob er et ikon for både børn og voksne 🙂

Tak til Dina og Ditte for at bage +300 boller til morgenmaden 😉
Tak til Per Kofod Hansen, Jari Due Jessen og Martin Exner for at organisere!

Tak til Tim Shepherd for super godt og involverende oplæg om det at være spiludvikler,
Tak til Gunnar Wille for at sponsorere en guidet rundvisning på filmskolens animationsafdeling som han er rektor for
og tak til de to ovenstående, samt spiludvikler Tomas Landgreen for at udgøre et yderst kompetent dommerpanel.

Og til sidst; tak til alle Jer der deltog og gennemførte Coding Pirates Game Jam! Jeg er overbevist om at I ALLE havde en super fed weekend!!
I skal ikke snydes for de fire vinderhold:
Bedste Gameplay gik til William, Magnus, Mathias, Emanuel og Jonas

Bedste Trailer gik til Magnus, Mikkel, Jakob, Kristoffer og Nicklas

Bedste Grafik gik til Oscar, Lukas, Magnus, Noah og Benjamin

Og hovedpræmien for bedste spil gik til Magnus, Aleksander P, Alexander R, Julius og Mathias. De vandt en guidet rundtur på Filmskolens animationsafdeling af rektor Gunnar Wille.

Alle 17 hold fik afleveret deres spilprojekter og lavet seje trailers til dem! De vil alle blive vist på facebook hen over december i Coding Pirates Julekalenderen, så hold øje!! 🙂
Vi ses næste år, så laver vi Coding Pirates Game Jam 2015!