Ohøj unge pirater!
Sommeren er snart over os og igen afholder Coding Pirates vores helt egen Summer Camp. Summer Campen er for alle unge mellem 13-17 år, som har lyst til at få 5 fantastiske dage fyldt med IT-kreativitet, teknologi, sjov, hygge og godt selskab!
På Coding Pirates Summer Camp 2023 får du:
5 dage med alt fra programmering, spil, designudvikling, robotteknologi, 3D-print, samt animation og grafik mm.
5 dage med workshops, ideudvikling og indflydelse.
5 dage med nørder, entusiaster, interesserede, eksperter og nybegyndere.
5 dage med overnatning, sammenvær, oplevelser, venskaber og nye input.
Summer Campen finder sted fra mandag d. 3. juli til fredag d. 7. juli på Thorsgaard Efterskole ved Hobro.
Skal du og dine venner med ombord?
Praktiske informationer
Som deltager på dette års Summer Camp, er det vigtigt at medbringe en weekendtaske med skiftetøj og sovegrej til 5 dages overnatning såsom, dyne eller sovepose, toilettaske mv. så du kan klare dig hele campen.
På campen vil du komme til at overnatte på et af efterskolens værelser, og du skal derfor medbringe eget lagen samt håndklæde!
Derudover skal du medbringe din egen computer, mus og evt. headset. Sørg for at din medbragte computer har adgangsmulighed til at kunne downloade eventuelle programmer.
Vigtigst af alt, er at du medbringer dit gode humør!
Der vil blive sørget for forplejning til alle deltager.
Fællestransport fra Sjælland til Jylland:
Der er arrangeret en fælles bustransport, der kan tage deltager og frivillige med til og fra campen.
Bussen kører fra København til Thorsgaard Efterskole, og vil have fire stop undervejs, i henholdsvis Slagelse, Odense , Vejle og Aarhus, så deltagere fra Fyn eller midt og Sydjylland også kan komme med.
Den forventede afgang fra København er kl. 08:00 og vi regner med at være i Hobro omkring kl. 14:00. Bussen køre fra Hobro tilbage til København fredag, med forventet afgang fra Hobro kl. 15:00. Der kommer yderligere information omkring bustiderne.
Campbussen kører fra/til:
København – Tietgensgade 65, 1704 København
Slagelse – Trafikcenter Alle 2, Slagelse
Odense – Sivmosevænget 2, 5260 Odense
Vejle – Vejle Trafikcenter, 7100 Vejle
Aarhus – Århusvej 80, 8382 Hinnerup
Tilmelding (venteliste)
Summer Campen er for alle interesserede unge i alderen 13-17 år.
Medlemskab af Coding Pirates er ikke et krav.
Ved tilmelding, kommer man i første omgang på venteliste. D. 1. maj åbner vi for tilmelding direkte ud fra hvor mange pladser der er tilbage når ventelisten er tømt.
Det koster 995 kr. at deltage i Summer Campen (inklusiv forplejning).
Tilmeldingen er først gældende, når du har betalt for arrangementet. Desuden gør vi opmærksom på at fortrydelsesretten på 14 dage ikke gør sig gældende til dette event.
Du vil modtage en mail med mere information, når vi nærmer os campen.
Sådan tilmelder du dig ventelisten til Summer Campen 2023
– Gå ind på linket: https://members.codingpirates.dk/family/activity/2078/view/
– Udfyld oplysningerne, herefter skal du følge instruktionerne. (Du kan kun finde arrangement, hvis du er mellem 13-18 år)
– Herefter modtager du en bekræftigelse på mail, hvor der står, at din tilmelding er gået igennem.
3-7 juli 2023
Tidspunkt:
Kl. 13:00 – 15:00
Lokation
Thorsgaard Efterskole
Wiegårdsvej 2
9500 Hobro
TILMELDINGSFRIST til venteliste
1 maj 2023
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.