Søg
Close this search box.

RUMREJSEN – Raketforløb

Af Nicklas Nørgaard ︱ 29/11-2023

Det første man forbinder med en rumrejse er RAKETTER.
Her introducerer vi til fire forskellige forløb med raketter – og præsenterer erfaringer og tips og tricks  fra vores RAKETVÆRKSTED på SummerCampens dag 4 hvor RUMREJSEN var temaet. 

Raketter

Astronauter sendes i rummet med en rumraket. Den består oftest af en løfteraket og en rumkapsel, hvor løfteraketten er en kæmpe brændstoftank og en raketmotor, mens rumkapslen er det lille fartøj, hvor astronauterne sidder. I rumkapslen er der kun små raketter i bunden og på siderne af den –  de bruges til at korrigere banen med og til styre hvordan rumkapslen er orienteret – altså hvordan det vender.

Må børn bygge raketter? Skal man bygge raketter med børn? Er det ikke farligt? 
JA, man kan bygge raketter med børn, og jo, man skal tænke sig om især omkring affyring.

Vi købte modelraket sæt hos modelraket.dk og fandt at der var god vejledning.
Videoerne på siden viser på en hurtig måde hvordan raketterne skal samles og hvordan faldskærmen laves og fastgøres.

Det at bygge raketten kræver lidt præcision og at man har fornemmelse for hvor hårdt man må behandle materialer. Som med så meget andet er det kun noget man (især børn) finder ud af ved at få det i hænderne og gøre sine egne erfaringer. Har man været lidt for hårdhændet ved materialerne eller upræcis i konstruktionsfasen er det ikke sikkert raketmotoren kan sidde korrekt i holderen, og så kan den ikke sendes op! Så børnene skal advares om hvornår de skal være forsigtige, og hvornår man lige skal være klar til at hjælpe, hvis man kan se det er svært.
Selve raketmotorerne minder lidt om et buttet heksehyl, men de er ikke så ustabile og brænder på en anden måde. Raketmotorerne skal man dog holde styr på og først udlevere lige før opsendelse

Der hvor der er størst risiko, er når raketten falder ned igen.
Hvis ikke faldskærmen folder sig ud kan den falde hurtigt ned.  Det kan ske hvis man ikke har været påpasselig med at pakke faldskærmen pænt, eller har fået sat den for hårdt fast i røret eller har været uheldig med at den filtrer sig ind i noget.
Det kan også ske at en raket er blevet bygget eller pyntet så den er blevet sidetung eller at noget af pynten giver mere luftmodstand i den ene side. Da vil raketten kunne krænge over og komme ned med mere fart. Det skal man derfor ændre før opsendelse – der skal være en opsendelsesansvarlig voksen, som kan justere vinklen på affyringsrampen, give instruks til tilskuere om større sikkerhedsafstand eller afvise raketter om nødvendigt.

Kan vi kode noget eller være digitalt kreative med det?
Ja da!
Byg raketten uden kode
Her gælder det om at følge en vejledning og få bygget en god raket – dvs. let og robust – og bagefter udsmykke den. Man får materiale kendskab med pap, lim, kevlarsnor og elastik snor. Man får bundet en masse små knuder. Og følger man ikke vejledningen kan man få lov at binde dem op igen og se om man kan rede sin raket

Design halefinner eller næsekegle til raketten
Man kan lave sit eget design eller flere forskellige og 3D printe dem.
Forskellige halefinner og næsekegle vil give forskelle luftmodstand og forskellig stabilitet under opsendelsen

Montér kamera eller sensorer (altimeter etc.)
Det er langt fra nødvendigt at gøre dette mere avanceret og sætte udstyr på for at det super sjovt.  Men det er jo sjovt at eksperimentere og genanvende elementer fra andet udstyr
Man kan f.eks .montere små kameraer og sensorer på raketten. Men udstyret må ikke veje ret meget og skal kunne sidde uden at raketten bliver sidetung.

På Summercamp 2023 monterede vi et dronekamera på een af raketterne. Det gjorde vi ved at modificere en næsekegle (save den over) og fastgøre dronekamera og batteri med tape til den underste del af næsekeglen, så kameraet sad på toppen af raketten. Det var dog svært at placere den centreretog samtidig have adgang til tænd og sluk knappen. Raketten blev tungere og lidt sidetung af den ombygning og kom derfor ikke ret højt før den ville ned igen. Det gav nogle rystede billeder. Med mere tid til at gennemføre et bedre design (centreret løsning ) vil man kunne få spændende action billeder.

 Vi eksperimenterede også med at binde et altimeter fast i næsekuplen og putte den ned i raketrøret. Det er en lille robust enhed som  kan give en højdemåling og sladre om hvor mange g den trækker undervejs (faktisk beregner den højden ud fra målinger af accelerationen, ikke fordi den har udstyr, der kan måle “højde”). 

Må man overhovedet flyve med sådan een i Danmark?
Ja selvfølgelig må man det! Og sådan skal det blive ved med at være. Vi skal ikke forbyde alt der er lidt farligt og som vi kan lære noget ved.

Hvis man vi højere end 100m skal man indhente tilladelse til opsendelse.

Hvis man monterer kameraer skal man være opmærksom på lovgivningen omkring drone flyvning.

Scratch.mit.edu 

Alle kan lære blokprogrammering. Alle kan lære at kode historie med bevægelig grafik eller kode deres egne spil i Scratch

Eksempelvis kan man kode en klassisk raket og månelander spil som dette her: https://scratch.mit.edu/projects/72798680

Videoer med vejledning er undervejs.

Algodoo

Algodoo er et fedt program hvor man kan lave vilde eksperimenter, kuglebaner og Storm-P maskiner. Det er en ekstrem udgave af det klassiske spil The Incredible Machine

Man kan bygge opstillinger med forskellige materialer, reb, motorer, hjul, vand – og lasere  – og raketter !!!

Man kan skrue på vægten af genstande og ændre på tyngdekraft, og endda også lægge kodeelementer ind til at ændre egenskaber
Der er sjovt i sig selv at lege med og til at bygge kuglebaner / Storm P maskiner, men programmet kan også bruges til at prototype banedesign til brug for spil i Scratch, Roblox, Unity eller andet.

Codepen.io
Vil du lave sej grafik til hjemmesider så er CSS ikke til at komme uden om. En god online platform til at lave hjemmeside grafik på er Codepen.io . Den er browserbaseret (skal altså ikke downloades) og har et stort online community der genererer masser af inspiration til egen projekter.

Een af de inspirerende grafikere/programmører er Maria Scheel-Lonsdale. Under brugernavnet ThinkerBell1234 deler hun grafik og eksperimenter til brug for workshops med kodepirater i Lyngby – se en simpel bevægelig grafik her https://codepen.io/ThinkerBell1234/pen/VwEZJoY

Piskelapp.com

Lær at tegne og lave animationer med flere lag i Piskel – endnu et godt online værktøj

Det kan bruges til historiefortælling eller til at lave egen grafik til 2D spil, klistermærker og kunst.