Sommertid betyder generalforsamlingstid, og da tidspunktet er lagt for Coding Pirates Denmarks landsmøde og generalforsamling, har København ligeledes indkaldt til Generalforsamling d. 9. august 2020. Generalforsamlingen vil blive afholdt i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus fra kl. 13-15. Hvis du vil følge mere med, så kan du gøre det på Facebook eventet her.

Alle forslag til vedtægtsændringer og eventuelle punkter til dagsordnen skal være sendt til [email protected] senest to uger før, generalforsamlingen finder sted. Nedenfor kan du se de opstillede kandidater, og de fra bestyrelsen, der ikke er på valg eller genvalg. Hvis du selv har lyst til at stille op, skal du skrive en e-mail til [email protected], gerne med en kort vedhæftet tekst om dig selv samt et billede, vi kan lægge op her på siden.

 

**Man skal være medlem af Coding Pirates København for at kunne stille op og/eller stemme på generalforsamlingen. 

 

Siddende bestyrelse

Sune Nilausen, formand

Naja Årosin Laursen, sekretær

Mikael Clausen Hewel

Opstillede kandidater

Birgitte Schmidt

Som studentermedhjælper i København gennem lidt over det sidste år har jeg stiftet bekendtskab med Coding Pirates på en lidt anden måde end mange andre frivillige. Det er et vidunderligt fællesskab, vi har i foreningen, og jeg vil være stolt af at få lov til at hjælpe med at udvikle og styrke Coding Pirates København både for de frivillige og for børnene, selvom jeg ikke længere er ansat. Jeg har undervist børn og unge på Københavns Ungdomsskole, og derfor brænder jeg især for at arbejde videre på klubhuset, som jeg tror på kan blive et fantastisk samlingssted for børn og frivillige.

Rune Andersen

Rune Højgaard Andersen, 33 år, kandidat studerende i uddannelsesvidenskab, uddannet folkeskolelærer, underviser i CrossFit Copenahgen, arbejder som familieaflaster for en 9-årig dreng på øster igennem Olivia og er formand for den frivillige esports forening: NXT LEVEL Esport. Jeg er bosiddende i Valby.

Jeg ønsker at styrke Coding Pirates’ foretagende ved at indgå aktivt i bestyrelsesarbejdet samt sparre med erfarne folk, idéudvikle på koncepter – og endeligt: forhåbentligt lære lidt kodning?!

Benjamin Sayoc

Benjamin er allerede en del af bestyrelsen og stiller op igen i år til at forblive en del af den.

Er det dig?

Eller dig?