coding pirates søger event-og kommunikationspraktikant til efteråret 2026

Praktik

EVENT- OG KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT SØGES (efterår 2026)

Vil du være med til at skabe events og kommunikation, der giver børn og unge mod på teknologi?

Hos Coding Pirates arbejder vi hver dag for at gøre teknologi til noget, man ikke bare bruger – men forstår og skaber. Det gør vi gennem fællesskaber, frivillighed og oplevelser over hele landet. Nu leder vi efter en praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team og arbejde med både events og kommunikation i en organisation, hvor idéer hurtigt bliver til virkelighed.

Din profil:

Du er i gang med en relevant uddannelse – fx inden for kommunikation, marketing, event, oplevelsesøkonomi eller lignende.

Det vigtigste for os er ikke din titel, men at du:

    • har lyst til at arbejde med både kommunikation og events
    • er nysgerrig, kreativ og har mod på at prøve ting af
    • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
    • har interesse for formidling – fx gennem sociale medier, tekst, grafik, foto eller video

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af vores sekretariat og kommer til at arbejde med både planlægning og eksekvering. Dine opgaver vil bl.a. være:

    • planlægning og afvikling af events og arrangementer for børn og unge
    • udvikling og produktion af indhold til vores kanaler – både internt og eksternt
    • udarbejdelse af kommunikationsmaterialer som plakater, artikler og pressemeddelelser
    • produktion af visuelt indhold (foto, video, grafik)
    • idéudvikling af nye tiltag inden for kommunikation og events

Hvad får du hos os?

  • En praktik, hvor du får lov at udvikle og afprøve mange af dine kompetencer, som du har lært på dit studie
  • En praktik med høj grad af selvstændighed og indflydelse
  • God vejledning og støtte i din faglige udvikling
  • Et godt fællesskab, hvor der er plads til kreativitet, faglig sparring og du vil møde mange forskelligartede kompetencer. 

Information og vilkår

Arbejdsstedet er Kochsgade 31D, 5000 Odense C. Du kan læse mere om os på https://codingpirates.dk/. Vi søger en praktikant i et semester med opstart i august eller september  2026. Vi søger studerende, der er i gang med en kommunikations-og eventfaglig uddannelse. Vi ved, at der findes mange profiler, der passer ind i de ovenstående opgaver, så tøv ikke med at sende en ansøgning, hvis du mener, at du passer ind hos os. 

Praktikperioden er ulønnet. Stillingen er på 30-37 timer/ugen. Vi har gratis kaffe/the  på kontoret. Der kan forekomme arbejde i weekenderne, som du kan afspadsere 1:1. Praktikken starter i  august 2026 (tidspunktet afhænger af din uddannelse)  eller hurtigst muligt derefter. 

Hvis du ønsker sparring ifm. din praktikopgave, vil vi kunne bidrage med det, ligesom du er velkommen til at benytte relevant viden fra dit arbejde til din opgave.

Ansøgning og frist

Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i generalsekretær Louise Overgaard på [email protected]

Ansøgningsfrist: Vi gennemgår ansøgningerne løbende. Sidste ansøgningsfrist er d. 14. april. Samtaler afholdes d. 22. april.

Ansættelse fra august 2026  – December 2026, afhængigt af din uddannelse.

Ansøgninger mærket “Studiepraktikant event-og kommunikation 2026” mailes til [email protected].

Ansøgningsfrist:
Vi vurderer ansøgningerne løbende. Sidste ansøgningsfrist er d. 14. april 2026, og samtaler afholdes d. 22 april. 

Tiltrædelse:
August 2026, eller hurtigst muligt derefter

Branche:
Kommunikation, Grafiker, Events

Område:
Kochsgade 31D
5000 Odense C

Kontaktoplysninger:

Louise Overgaard