Søg
Close this search box.

Fra torsdag den 16. juni sætter Coding Pirates sejl på Folkemødet. Vi inviterer til fire debatter! Politikere, repræsentanter fra skoler og forvaltning, lærere, forældre og børn er velkomne på IT-Paratskibet i Allinge havn, når vi går planken ud! Tuborgfondet inviterer til et bevillingsmøde søndag, hvor tre ansøgere til sammen kan gå hjem med bevillinger på op til 200.000 kr. I år er de tre ansøgere Coding Pirates, MusikLife og Ungdommens Røde Kors der konkurrerer.

Sidste år søsatte Coding Pirates Workshops på It-Paratskibet 2015 (se billeder) og de gør succesen efter igen i år. Men i år med mange flere events.

I år er det bl.a. med deltagelse fra Rufus Gifford – USA’s ambasadør i Danmark, Marianne Dahl Steensen -adm. direktør i Microsoft og Sofie Carsten-Nielsen – tidligere uddannelses- og forskningsminister, Radikale Venstre. Det er blot er nogle af de mange spændende og engagerede mennesker der har fokus på it- og kodning i børnehøjde, der går om bord på ITB’s “IT-Paratskibet” torsdag sammen med os.

Coding Pirates-matroserne i år er Maritin Exner, Stifter og formand for Coding Pirates, Stefan Nygaard (landets yngste pirat-kaptajn på 19 år) som sidste år også fik Coding Pirates til Bornholm og Lis Zacho – bestyrelsesmedlem og fra Frederiksberg-afdelingen, som er dernede i forvejen grundet vores deltagelse ved Tuborgfondet-eventet.

”Torsdag har vi to events om eftermiddagen på IT-Paratskibet. Jo jo det er skam et rigtigt flot gammelt skib som man kan komme ombord på og blive “IT-parat”. Du kan ikke undgå at se skibet med det store piratsej.” Fortæller Martin Exner

it-paratskib med ITB og Coding Pirates på Folkemødet
it-paratskib med ITB og Coding Pirates på Folkemødet

OBS! I kan følge dem når de streamer live via linket her: https://itb.dk/articles/folkem%C3%B8de-live-stream

Her følger et overblik over vores deltagelse i de fire events på Folkemødet:


Morgendagens læreres it-kompetencer i spil – kode eller kaos​? (Torsdag den 16. Juni Event 1)

Børn skal rustes til en mere digital virkelighed, men hvad kræver det af lærerne? Hvordan ser fremtidens læringsrum ud, og hvilke kompetencer er de vigtigste? Hvordan defineres lærerens rolle i en stadig mere digital virkelighed, hvor børnene ofte er frontløbere? Er der behov for en ny type samspil mellem lærere og elever – en helt ny lærerrolle? UCCs Future ClassRoom Lab inviterer til debat om nye initiativer på læreruddannelsen. Skolepolitikere, repræsentanter fra skoler og forvaltning, lærere, forældre og børn er velkomne på It-parat skibet i Allinge havn, når vi går planken ud!

Deltagere:

 


 Kodning på skoleskemaet (Torsdag den 16. Juni Event 2)

– skal børn lære at programmere?

Et vigtigt men muntert slag om, hvilke kompetencer børn og unge skal have i det 21. århundrede, kommer til at stå på IT-Paratskibet. I blandt andet England og Estland satser man målrettet på, at give børn skabende it-kundskaber for at imødekomme det fremtidige arbejdsmarkeds behov og skabe økonomisk vækst. Seneste har præsident Obama iværksat et stor initiativ om ”Computer Science for All”. Spørgsmålet er, om vi i Danmark skal gå samme vej? Skal alle børn lære at kode? USA’s ambassadør Rufus Gifford vil indlede med at fortælle om, hvorfor Obama satser på børns it-kompetencer. Derefter står debatten mellem tidligere uddannelsesminister og MF for Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen, stifter af Coding Pirates Martin Exner, forsker ved Århus Universitet Michael Caspersen samt formand for IT-Branchen Cecilia Bonefeld-Dahl. Ship O’høj – alle er velkomne ombord!

Paneldeltagere:

 


Tuborgfondet uddeler 200.000 kr. på Folkemødet (Lørdag den 18 juni kl. 16-17 Event 3)

Organiseret af Politiken Live og Tuborgfondet
Tuborgfondet har siden stiftelsen i 1931 givet donationer til folkelige foreninger og initiativer indenfor blandt andet kultur, musik og forskning. Tuborgfondet inviterer til et bevillingsmøde, hvor tre ansøgere til sammen kan gå hjem med bevillinger på op til 200.000 kr. I år er de tre ansøgere Coding Pirates, MusikLife og Ungdommens Røde Kors der konkurrerer.

Det er op til Tuborgfondets bestyrelse at vurdere, hvem af dem, der har fortjent at gå hjem med henholdsvis 100.000 kr. og 50.000 kr. efter, at de tre projekter hver har haft 5 minutter til at præsentere live på scenen.
Traditionelt er fonde ikke kendt for at være transparente.
Men med nye lovkrav og en generel fokus på åbenhed og kommunikation, der involverer og engagerer brugerne, er flere og flere fonde begyndt at åbne op.  Herunder Tuborgfondet, som ved denne seance ønsker at vise, hvordan midlerne bliver uddelt.

 


Code Camps for børn og unge (Søndag den 19. juni Event 4)
Vi inviterer alle børn der er til Folkemødet til at lege med robotter, programmere og opleve hvordan det er at være med i Coding Pirates. Vi søger også flere frivillige til vores Bornholmerafdeling som har kørt en sæson nu. Man kan også få en snak med landets yngste piratkaptajn, Stefan Nygaard på 19, som sidste år fik Coding Pirates til Bornholm. Tag din bærbare under armen og kig forbi IT-Paratskibet og prøv kræfter med programmering og robotter sammen med Coding Pirates. Vi har plads til ca. 30 børn og unge mellem 7 og 17 år – de første over landgangen får plads!