Lord Jan Vejlin startede i Coding Pirates i 2018, hvor han det ene af årene har haft hans datter tilknyttet, som pirat i afdelingen. At være frivillig i Coding Pirates er noget Jan brænder for, der gerne kørte cirka 30 min, for at være frivillig i den nærmeste Coding Pirates afdeling.

(artikel og interview af Maria Scheel-Lonsdale)

Lord Jan Vejlin fik første gang kendskab til Coding Pirates, da han stødte på et opslag i Borups Facebook gruppe fra Kenni Rasmussen, om at starte en afdeling op. Han fik dog svaret lidt for sent tilbage, og der blev heller ikke startet en afdeling i Borup. Jan startede så i stedet en afdeling i Coding Pirates Køge, der lå i Herfølge, omkring 30 min fra hvor han bor. Afdelingen flyttede dog sidenhen til Ølby, men har altid været kendt som Coding Pirates Køge.

Som ny frivillig i en afdeling skulle Jan lige finde sig selv og sin rolle. Til at starte med hjalp han med på Scratch og faldt så over video/youtube. “Da jeg startede var der en anden frivillig, som lavede et videoprojekt men uden publiceringsdelen, han stoppede så efter nogle måneder. Så stod jeg lidt alene, sammen med en anden frivillig og en pirat pige der gerne ville fortsætte med det”. De startede derfor en workshop op med Youtube og 4-5 pirater.

Jan har også været spejder “I ca. 8 år vil jeg tro hvor hovedparten var som leder og et år som gruppeleder. Jeg har stadig tilknytning til spejderne, hvor jeg laver grafisk design til mærker m.m.”

Det her er noget, som Jan lægger sine kræfter i; at lave badges til både spejderne og Coding Pirates, når han ikke er afsted til klubaften. 

“Jeg synes generelt det er fedt at undervise. Det er en af de ting der igennem mit arbejdsliv giver mig energi og et boost.

Så at undervise i min fritid er kun bonus. Ville faktisk ønske at man i Coding Pirates regi tilbød frivillig kurser lidt som man har lederkurser i spejderregi”

Frivillig med flair for medier

Jan er uddannet “teknisk designer” og har været IT mand på en skole i 5 år. Han har også undervist i billedkunst i 5 år, med bla piskelapp forløb og digital redigering.

“Computere og digital tegning har altid været en hobby”

Jan har kunnet bruge sin baggrund om digitale medier, til at bidrage med workshopforløb i hans afdeling. I foråret før Corona, afholdte Jan selv en Youtube workshop, efter ønske fra børnene. Der startede ud med udgangspunkt i at være sikker på de digitale medier, men lærte hurtigt, at børnenes fokus lå et andet sted. De ville nemlig gerne lære at lave videoerne selv. Jan sadlede derfor om og tilpassede sin workshop, til at handle om at skabe Youtube videoer. Han havde blandt andet sat 3 kameraer op, så børnene kunne tage sekvenser fra forskellige vinkler og derefter arbejde med det tekniske bag videoerne – nemlig redigeringen.

Her er en af videoerne pigerne lavede

Om Jan

  • Uddannet teknisk designer
  • Uddannet pædagog
  • Arbejder som pædagog
  • Bor lidt uden for Borup
  • Frivillig i Coding Pirates Køge
  • Interesser: Computere og digital tegning

Mulighederne i Coding Pirates

“Jeg kan godt lide at lave IT relaterede ting sammen med andre frivillige”. Jan har derfor deltaget til vores events BOOST og EXPLORE, som han fandt rigtig godt. Jan håber at deltage til det årlige Gamejam da han “har hørt om Gamejam og ønsket at opleve det”.

Under Corona deltager Jan til frivilligmøder via Zoom, der er sat op en gang om ugen med varierende ugedage. Det giver ham mulighed for at møde flere frivillige på tværs af afdelinger og få sig nogle gode snakke om alt muligt.

Derudover finder du Jan på Slack med profilen @Lord Jan Vejlin eller på Facebook.

Jan har engageret sig i foreningen på flere måder, seneste initiativ var Badges til hans afdeling. Han lavede derfor et opslag på Coding Pirates Community omkring Badges til afdelingen. Her opdagede han, at der var en del andre, som ham i foreningen, der også så det som et godt tiltag. Der var også andre der allerede var i gang selv og det ledte Jan ind på Slack i #achievement-stickers

#MødMandskabet

I #MødMandskabet præsenterer vi nogle af vores mange seje frivillige i Coding Pirates. Hver især bidrager de med forskellige styrker og kompetencer.

PT er artiklerne skrevet af frivillige omkring frivillige. Ønsker du enten selv at blive interviewet eller at interviewe andre, så tag fat i Sekretariatet på [email protected] eller på #kontakt_sekretariatet på Slack. 

» Mød flere af vores seje frivillige