Inspiration: Vi leger med solen

Af Frederik Hugger ︱ 2025

Vil I gerne lave nogle mere kreative byggeprojekter uden programmering? Så kan der være meget inspiration at hente i “Vi Leger med Solen”. 

Amos Blanton, som var en del af den gruppe mennesker, der udviklede Scratch, har sammen med andre lavet og dokumenterede et projekt, hvor man leger og tinker med sol- og vindenergi.

Projektet går ud på, at man laver nogle standard elementer, som er nemme at samle og lege med. Disse elementer udgør så et byggesæt, som børn og unge uden erfaring inden for elektronik kan bruge til at opfinde deres egne sol- eller vinddrevne robotter og maskiner.

På mange måder passer projektet godt til Coding Pirates. At bruge byggesættene kræver ingen elektronikerfaring og kan derfor være en god introduktion til elektronik. Selve byggesættet kræver nogle evner inden for elektronik, så det er en god udfordring for de ældre pirater, som har erfaring og kan lodde

inquiry-scene
pwts-kit-2023March

Sådan kommer du i gang

Vi Leger med Solen blev udviklet som en del af “Experimenting, Experiencing, Reflecting”, som var støttet af Carlsberg Fonden og var en del af Amos ph.d. Foruden Amos, som er hovedmanden bag projektet, er det vigtigt at nævne Mark Moore fra Århus Gymnasium, som udviklede de elektroniske elementer.

Man kan finde en kort introduktion til projektet, sammen med Amos Blantons tanker bag det, på hjemmesiden: https://www.playingwiththesun.org/

En mere detaljeret guide, med indkøbsliste og step-by-step instruktioner til hvordan man laver de enkelte dele af byggesættet kan findes på: https://resources.playingwiththesun.org/

Selv hvis man ikke vil lave et byggesæt, så er der meget god inspiration at hente. Jeg synes personligt, at ideen om, hvordan man konstruerer med patentbånd og tryk-nitter er spændende, og jeg tror, at man vil kunne lave meget lignende aktiviteter med andre materialer, såsom LEGO Spike.

Kom i gang med "Vi Leger Med Solen"