Inspiration: Lær JavaScript med Code a Game
Af Frederik Hugger ︱23/10- 2025
Jens Valdez, som er frivillig hos Coding Pirates, har lavet en dansk hjemmeside, hvor du kan lære at programmere spil med JavaScript. Der er sjove opgaver, spilleksempler og en video, som gør det nemt at forstå, hvordan du kommer i gang, og hvad du kan lave.
Det smarte er, at siden hænger sammen med en online editor. Det betyder, at når du lærer et nyt programmeringskoncept, får børnene med det samme et lille stykke kode, som de kan prøve af og lege med. De lærer også, hvordan de bruger dokumentationen, og vil hurtigt opleve, at de selv kan finde ud af, hvordan det hele fungerer. Så kan de bruge deres fantasi til at lave deres egne spil og idéer!
Opgaverne og spilleksemplerne kommer med små hints og løsningseksempler, så børnene kan arbejde på egen hånd. Og hvis de bliver rigtig gode, kan de endda lave multiplayer-spil, som kan spilles direkte i browseren.
Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan laves. Siden opmuntrer til leg og kreativitet, og mottoet er: “Slip fantasien løs!”
Du kan finde siden på:
https://code-a-game.github.io
Forbedringsforslag kan sendes til Jens på:
[email protected]
God fornøjelse!
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.