Af Nicklas Nørgaard ︱ 28/08-2023
Brænder du for at engagere frivillige i børns it-kreativitet?
Vil du arbejde for, at endnu flere børn i hele landet får mulighed for at gå til piraterier?
Interesserer det dig at skabe sammenhængskraft mellem børn og frivillige på tværs af landet?
Så er du måske vores nye foreningskonsulent!
Coding Pirates arbejder med en vision om at blive større og stærkere. Derfor søger Coding Pirates en foreningskonsulent, som med interesse for foreningsdannelser, community-opbygning og IT-kreativitet, vil styrke Coding Pirates i Jylland og hoppe med på arbejdet med vores vision.
Hvis du kan genkende dig selv i store dele af dette, håber vi at du vil søge stillingen.
Ved Coding Pirates er dagene aldrig ens. Dit arbejde består bl.a. af at:
Arbejdstiden for stillingen er 37 timer om ugen, og arbejdet foregår dels fra vores hovedkontor centralt beliggende i Odense og i det jyske. Du vil blive en del af et sekretariat, som har mange forskellige kompetencer og opgaver, som vi hjælper hinanden med. Og du bliver en del af et community af frivillige ildsjæle, som du samarbejder med på kryds og tværs.
En medrivende stilling i et åbent og kreativt miljø. Du bliver en af frontpersonerne i en børne- og ungdomsorganisation, hvor kreativitet, fællesskab og innovation er kerneværdier. Som dine sparringspartnere får du Danmarks sejeste it-frivillige, et professionelt og dynamisk sekretariat og en kompetent og medskabende hovedbestyrelse.
Sekretariatet ligger i Odense. Der er mulighed for hjemmearbejdsplads og flekstid. Telefon og computer stilles til rådighed.
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil.
Stillingen er en to-årig projektstilling fra 1. oktober 2023 eller snarest derefter. Der kan være mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfrist søndag den 17. september 2023.
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelse: hurtigst muligt.
For flere oplysninger: Kontakt generalsekretær Louise Overgaard hverdage ml. 15 og 16 på telefon 51576796.
Ansøgning og CV mærket “Foreningskonsulent” mailes til [email protected].
Om Coding Pirates
Coding Pirates er en almenvelgørende børne-og ungeforening. Som hovednerve i foreningen står en stærk skare af IT-professionelle, lærere, programmører, forskere og entreprenører, som alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og kreativitet.
Coding Pirates udvikler børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Dette sker gennem udbredelsen af teknologiske lege-, lære-, og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og evner.
Coding Pirates ønsker engagement og myndiggørelse gennem et fællesskab i en teknologisk verden og en tilgang til teknologibaseret på dannelse og reflekteret tænkning i de kreative felter mellem forskning, uddannelse, erhvervsliv, entreprenørskab, kultur og samfund.
Coding Pirates er også dansk operatør på innovations- og robotturneringen FIRST® LEGO® League.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.