Foråret står i robotternes tegn. Der skal brydes og kæmpes i forskellige robot-discipliner. Her kan du få et overblik over, hvor og hvornår turneringerne finder sted.

Foto: Pressefoto fra Danmarks Robotfestival
LEGO SUMO-turnering
Lørdag den 18. april 2020 kl. 10.00
Regler
Turneringen vil følge Ole Capranis regler for Sumo-robotter med den ekstra regel at robotterne ikke må køre med larvefødder. Kort sagt skal robotterne være bygget af LEGO og må ikke være større end 30 cm x 30 cm eller veje mere end 1 kg.
Program
Det foreløbige program
Kl. 10.00: Holdene møder op og robotterne måles og vejes ind
Kl. 10.30: De første kampe starter
Kl. 12.00: Middagsmad
Kl. 12.30: Finale og efterfølgende præmieoverrækkelse
Praktisk info
Hvis der kommer mange deltagere, vil vi holde nogle ekstra kampe efter middagsmaden.
Deltagelse er gratis og Thorsgaard Efterskole vil stå for mad og drikke.
Tilmelding
Tilmelding foregår på mail til: [email protected] og sidste tilmeldingsdag er den 31. marts 2020.

Robomania Robotturnering på Danmarks Robotfestival
Lørdag den 16. maj 2020 kl. 10.00-17.00
Om konkurrencen
Robomania Robotsumo er en sjov konkurrence, hvor robothold dyster mod hinanden med deres sumorobotter. Ligesom i sumobrydning gælder det om at skubbe modstanderen ud af sumoringen. Robomania arbejder for at styrke børn og unges færdigheder indenfor design, konstruktion og programmering – med fokus på robotter og robotteknologi.
Praktisk info
Tilmelding
Robot sumo showdown
— OBS! NY DATO —
Lørdag den den 17. maj 2020 kl. 10.00-16.00
Om konkurrencen
Konkurrencen er for autonome robotbiler i 5 forskellige discipliner.
Makere og FabLaboranter fra hele landet mødes for første gang på Ærø for at dyste med deres hjemmelavede køretøjer.
Det bliver et BRAG af en dag på havnens gamle Motorfabrik, med glade ligesindede nørder, høj sydhavssol, kolde drikkevarer OG EN KAMP PÅ LIV OG DØD (sådan næsten)…
Læs ALT om turnering, regler, kamppladsen, robotbilerne, deltagelse, præmier og dommere her
Praktisk info
TRANSPORT / OVERNATNING
Skriv til [email protected] for gode tips
Der er gratis offentlig transport på Ærø.
FORPLEJNING
Der serveres en let frokost og eftermiddagskaffe med hjemmebag. Der kan købes drikkevarer.
DELTAGERGEBYR
Der betales 100 kr. pr deltagende robotbil, uanset hvor mange konkurrencer man deltager i.
MobilePay tlf. 517 800
Skriv “Robotsumo” og dit holdnavn i kommentarfeltet.
Tilmelding
Tilmelding på mail til [email protected] senest den 15. april 2020.