Julepynt med pirater!

Vi har samlet en lille smule Coding Pirates inspireret julepynt.
Det er en gammel tradition her i foreningen, som udvikler sig på forskellige platforme og medier.

Fra Nina Hansen i CP Allerød er der i år forberedt Ozobot-juletræ og diodedyr.
Desværre nåede de ikke at gennemføre julerierne inden nedlukningen, men der er også en jul til næste år, og ideen kan jo bruges ude i landet.

Ozobot-juletræ:

Ingredienser:

  • alle de Ozobotter man har
  • Ozoblockly på tablet eller computer
  • et stk pap udskåret som juletræ med små hylder til Ozobotterne.
  • Malertape til at sikre at botterne ikke falder ned og slår sig

Projektet:

  • Programmer alle Ozobotterne med et lysmønster – evt. noget gult til toppen
  • Sæt botterne på træet
  • Tænd botterne, sluk lyset og nyd synet. Syng måske en lille julesang for stemningens skyld

Diodedyr:

Ingredienser:

  • vasketøjsklemmer
  • dioder i forskellig farver
  • CR32 batterier
  • Piberensere i forskellige farver og tykkelser

Projektet:

  • sæt en diode om et batteri (husk det lange ben er plus, så er man også foran)
  • Klem klemmen rundt om batteri og diode, så dioden holdes tændt
  • Lad kreativiteten blomstre.
  • På billedet er det Rudolph, men vi lavede dem også til Halloween og det kom der mange fede dyr/monstre ud af – som voksne ALDRIG ville have fundet på.

Kenn fra sekretariatet har lavet en række sprællemænd

 

Du kan finde links til guide og skabeloner her: https://drive.google.com/drive/folders/1QS1dh2JzYNSI0ttxFTHeJm6UMzb5-0vT

Martin Dybdal fra DIKU har i sin tid (2015) programmeret et scratch julekorts-spil! 

Og som vanligt kan det både spilles og remixes.
https://scratch.mit.edu/projects/89231745/

Og til sidst

Og bliver det hele lidt for meget jul, så har vi selvfølgelig også pirat-sprællemænd. Uden julehejs. Coding Pirates julepynt – Coding Pirates