Jonas fra Hillerød introducere KAPLAY
Af Michala Muhs ︱ 2025
KAPLAY er et opensource-spilbibliotek baseret på JavaScript og TypeScript, designet til at gøre det nemt for begyndere at kode spil. Jonas Bak Phillipson, formand for Coding Pirates Hillerød, har lavet en guide og øvelser for at inspirere andre til at komme i gang med spiludvikling. KAPLAY er ideelt for nybegyndere, da det tilbyder funktioner som fysikmotorer, lyd, animationer og hurtig prototyping.
Kaplay er et Opensource og let tilgængeligt spilbibliotek for HTML spil. KAPLAY er spilbibliotek bygget på JavaScript og TypeScript. Det er nemt at skabe spil og det er gratis at lege med.
Jonas Bak Phillipson formand i Coding Pirates Hillerød, har lavet en guide med øvelser i KAPLAY for at inspirere andre til at komme i gang med at kode spil forholdsvist simpelt.
Han påpeger at KAPLAY er let at bruge og derfor perfekt til begyndere, der vil lave spil uden at skulle skrive tonsvis af kode. Der er indbygget fysik – man kan derfor få simple fysikmotorer til at håndtere hop, kollisioner osv. Den indbygget lyd gør, at man nemt kan tilføje lydeffekter og musik og det er let at tilføje billeder og animationer til ens spil med sprites og animationer. Derudover er der hurtig prototyping, som er godt til at lave hurtige spildemoer og spilprototyper som kan testes.
Når man spøger Jonas hvorfor han syntes at KAPLAY er godt, forklarer han at det er forholdsvis nemt at gå i gang med, hvis man vil kode sine egne spil.
“Selv kastede jeg mig over KAPLAY, fordi børnene i vores afdelinger gerne ville prøve at programmere spil. Og efter blot at have fulgt en enkelt tutorial om KAPLAY, så var jeg allerede godt sat ind i, hvordan biblioteket virkede. Det hele er i hvert fald rimeligt nemt.” Citat Jonas
Han tilføjer, at man selvfølgelig lige skal have grundstenene på plads for programmet. Hans håb er desuden at hans guides og øvelser, der både ligger på GitHub og Piratskibet.dk, kan hjælpe både børn og frivillige til selv at kunne komme i gang med at kode spil.
Kom i gang med KAPLAY sammen med Jonas her: https://piratskibet.dk/kurser/byg-spil-med-kaplay/
Til forældre og børn
Til frivillige