Coding Pirates’ 4. Game Jam blev afholdt i weekenden d. 18.-19. November, for første gang på 3 lokationer – Lyngby, Aarhus og Odense.

I Aarhus hos Ditmer, I Odense i Ungdomshuset og i Lyngby dannede Microsofts bygning endnu en gang ramme for et fantastisk Game Jam.

På alle tre lokationer startede dagen med fælles introduktion til weekendens aktiviteter: Med årets tema ‘Det ukendte’ blev der brainstormet, snakket og tegnet i grupperne, og mange vilde idéer så dagens lys. Forholdsvist hurtigt kom børnene til tasterne og begyndte at oversætte idéerne til virkelighed. Der blev primært kodet i Scratch, og selvom der var stor forskel på børnenes erfaring med spiludvikling endte alle grupper med et flot projekt:  “Jeg synes det var fedt at se hvordan nogle børn kunne gå fra slet ikke at have lavet noget med spil før til at have et rigtig flot spil. Og så synes jeg det var fedt at se hvor motiverede og gode til at arbejde sammen de var. Der var super god stemning for både børn og frivillige!

– Hanne Rathcke Elbæk

Undervejs var der mulighed for pauser fra kodningen i forskellig form: I Lyngby var der mulighed for at spille et gammelt arkadespil på retromaskiner, mens der i Aarhus og Odense var VR sæt til rådighed. Lørdag aften, i Odense, blev der også trukket lidt frisk luft, da alle i samlet flok gik en tur ned til rådhuset for at se årets julelys blive tændt for første gang.

Søndag eftermiddag blev spændingen udløst. De mange flotte, fantasifulde og sjove spil blev vurderet af dommerpaneler, og vinderne blev annonceret. Det var en fornøjelse at se gruppeånden blandt børn, der ikke nødvendigvis kendte hinanden på forhånd.

Ved afslutningen da folk gik hjem så jeg flere børn dele kontaktoplysninger…. og så bliver det vel næsten ikke meget bedre” – Tommy Mogensen.

Vi glæder os allerede til næste år!

’Det var helt vildt at se det høje ambitionsniveau og viljestyrke blandt børnene. Alle mødte op med en undren for spil, og alle endte med at lave det vildeste og bedste spil de kunne på 24 timer. Som frivillig er det enormt fedt at se så meget passion for spil samlet et spil’ – Emil Løvø Thomsen

Jeg synes, at der var rigtig god stemning. Det var et intensiv forløb med teknik og kodning, hvor jeg tror mange børn (og frivillige) fik lært meget. Og så hyggede børnene sig og fik nye relationer og lærte at samarbejde, uden store konflikter synes jeg. Det er utroligt og noget voksne måske kan lære af”. -Sheeba Qazi

Det var super fedt at det store nedtællingsdisplay levede op til forventningerne. Vi er i gang med at brainstorme til næste års display”, siger Tommy Mogensen der sammen med Per Kofod havde bygget uret.

”Et Game Jam er en rigtig god mulighed for at møde andre frivillige og føle sig som en del af noget større” –  Mette Broholm

For mig var det vildt fedt at kunne vise børnene hvad VR er og kan og udfordre deres opfattelse af hvordan spil kan opleves – da vi fik et VR sæt på besøg. Udover det var det også vildt sejt at de frivillige valgte at underholde ved at spille et dansespil på VR maskinen halvdelen af natten – det gav en god del hygge til eventet. – Martin Wolfgang Wolsgård