Frivilig med specifik viden inden for 3D spill udvikling i Blender og Unity søges til mandagsholdet, Coding Pirates Herning – Vil du være med?

Coding Pirates driver et mandagshold på biblioteket , hvor børn lærer og eksperimenterer med teknologi.

Coding Pirates er en forening, som fremmer børn og unges IT-kompetencer via afholdelse af ugentlige klubaftener og workshops. Deltagerne er mellem 9-15 år og de arbejder for eksempel med programmering af robotter, udvikling af spil, 3D-tegning, , automatisering med Arduino & Micro:bit.

Vi er en lille håndfuld frivillige voksne, der driver en afdeling af Coding Pirates i Herning. Vi har aktivitet om mandagen fra 17:00 til 19:00 på Biblioteket. Der er pt 4 børn på holdet, men vi håber der kommer flere til.

Hvad kræver det af mig?

Da børnene har ønsket at lære noget om Blender og Unity, og det ikke er noget vi andre frivillige er eksperter i, søger vi en frivillig der kender disse miljøer godt og kan lære fra sig.

Hvad får jeg ud af det?

Du gør nogle unge mennesker klogere og gladere.

Du får mulighed for at være kreativ og lege med sjove softwareprogrammer, robotter, og meget andet samtidig med, at du hjælper de unge.

Du møder andre engagerede frivillige med samme interesser.

Du får undervisningserfaring, og at være frivillig i Coding Pirates pynter på CV’et.

Vi glæder os til at se dig.

Kontakt:

Hold Kaptajn

Per Egedal

42419200