Maj måned bød på rigeligt med Coding Pirates-arrangementer: Børne IT-konference, Robotturnering og afdelingernes sommerafslutninger. Heldigvis blev der også tid til at runde sæsonen af med Inspirationsdag og sommerfest.

Inspirationsdagen blev afholdt på Frederiksberg i CBS’ lokaler og bød på en todelt workshop om programmering af microcontrollers ved Jørgen Jacobsen og Martin Dybdal. Vi sluttede af med Frivilligmøde faciliteret af Nikolai Elmer fra sekretariatet – så alt i alt bestod dagen af meget forskellig slags inspiration.

Efter Inspirationsdagen tog vi sammen videre over til CBS’ studenterbar, Café Nexus, hvor vi holdt sommerfest med burgers og Coding Pirates-quiz.

Det var en rigtig spændende og hyggelig dag, som Københavnerbestyrelsen håber på kunne arrangere på tilbagevendende basis.

Neden for kan du se en masse gode stemningsbilleder fra dagen.

Coding Pirates København ønsker alle en god sommerferie, vi glæder os til at se jer igen.