Søg
Close this search box.

Coding Pirates deltager i Girls day in science 2022!

Af Milan Pereula︱ 05/09-2022

Igen i år er vi i Coding Pirates glade for at kunne udbyde to åbne arrangementer til Girls Day in Science 2022. Vi er glade for at være med i denne nationale kampagnedag, der sætter fokus på at få flere piger til at interessere sig for STE(A)M.

Læs mere om hvordan du kan tilmelde dit barn til arrangementerne længere nede på siden.

Vi i Coding Pirates glæder os til at deltage i Girls’ Day in Science 2022 i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus og CapGemini. Her kan piger i 4.-10. klasse og gymnasiet opleve, hvordan de kan gøre en forskel inden for naturvidenskab og teknologi.

Girls’ Day in Science 2022 tilbyder en sjov og spændende dag, hvor pigerne kan møde inspirerende rollemodeller, deltage aktivt i spændende og virkelighedsnære workshops samt få inspiration til job, uddannelse og fremtid. Girl’s Day in Science 2022 afholdes onsdag d. 7/10 i Aarhus og Vallensbæk. Begge events er gratis.

Pigerne vil bl.a. blive introduceret til en række teknologier og koncepter, herunder Micro:Bit, App Inventor, Machine Learning og LEGO® Education SPIKE™. 

Hvis du vil vide mere om Girls’ Day in Science 2022, kan du læse mere på www.codingpirates.dk/events og https://www.nvhus.dk/undervisning/girls-day-in-science/

For mere praktisk information, kan du med fordel følge linket: https://codingpirates.dk/events/ under feltet “oktober 2022”.

tilmelding

– Gå ind på linket: https://members.codingpirates.dk/

– Udfyld oplysningerne, herefter skal du følge instruktionerne

– Når du er logget ind, skal du trykke ind på “Tilmeld aktiviteter”: https://members.codingpirates.dk/activities/

– Derefter skal du så vælge, hvilken by, du vil tilmeldes til ved at vælge enten “Girls Day In Science – Aarhus” eller “Girls Day In  Science – Vallensbæk” og trykke tilmeld.

– Herefter modtager du en bekræftelse på mail på at din tilmelding er gået igennem.