10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 … we have a lift off!
Så blev det den tid på året, hvor Coding Pirates Denmark inviterer til vores årlige Børne IT-Konference på Dokk1 i Aarhus. I år bliver konferencen afholdt lørdag den 11. maj 2019 kl. 9.30 – 14.00, og vi glæder os til at se jer!
Det er i år 50 år siden, NASA skubbede de teknologiske grænser og som de første lykkedes med at landsætte et bemandet fartøj på månen. Det markerer vi på konferencen med temaet Rumfart, hvor vi i fællesskab skal lytte, grine og lege os klogere på rumteknologi, månelandingen og fremtidens rumekspeditioner gennem hands-on workshop, spændende oplæg og involverende teknologitalks.
Indholdet af de enkelte workshops offentliggør vi snart.
Til alle jer, der ikke har deltaget på vores Børne IT-Konference før, sørg for at medbringe en computer, mus og adgangsmulighed for at downloade et program, hvis det kræves. Men mest af alt medbring godt humør og entusiasme til en tur ud i rummet!
Der vil blive serveret frokost til alle tilmeldte børn.
Tilmelding:
Konferencen er for børn og unge i alderen 10-17 år, og alle interesserede inviteres til at deltage.
Medlemskab af Coding Pirates er ikke et krav.
Det koster 75 kr. at deltage i Børne IT-konferencen (inklusiv forplejning).
Tilmelding efter først-til-mølle.
Du vil modtaget en mail med link til tilmelding af workshops, når vi nærmer os konferencen.
Microsoft er hovedsponsor for konferencen og bidrager både økonomisk og med personale til afviklingen af konferencen.
Workshops er tilrettelagt af frivillige i Coding Pirates og i samarbejde med Spacedays 2019 og Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
11 maj 2019
Tidspunkt:
Kl. 09:30 – 14:00
Lokation
Dokk1
Hack Kampmanns Pl. 2,
8000 Aarhus
Tilmeldingsfrist
5 maj 2019



Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.