Søg
Close this search box.

Året der gik – 2022

Af Maria Hufnagel Nielsen ︱ 22/12-2022

I Coding Pirates har vi haft mange projekter i år 2022, og vi ser tilbage på året med et stort smil.

Vi har arbejdet en del på at komme ovenpå igen efter corona, som gjorde at mange af vores afdelinger lukkede ned. Det arbejde vi har lagt i det har vist sig at være rigtig positivt, da der er godt i gang i at få startet 17 nye afdelinger op landet over. Det er vi meget glade for, så vores arbejde med børns IT-kreativitet og teknologisk vovemod kan blive spredt ud til endnu flere!

Piratskibet

Derudover har vi haft projektet Piratskibet i samarbejde med Trygfonden. Projektet havde til formål at lære børn i folkeskolen at programmere i kodesproget SCRATCH.

børne it konference

I maj afholdt vi Børne IT-konferencen, som havde temaet tidsmaskine. Der gik vi på opdagelse i teknologiens udvikling og tog et blik ind i fremtidige teknologier.

Summer camp ’23

I starten juli havde vi dette års Summer Camp. Campen blev afholdt over tre dage på Thorsgaard Efterskole, hvor 40 pirater deltog. På campen havde deltagerne mulighed for at slippe IT-fantasien løs og fordybe sig i kreative og teknologiske projekter. Det var tre dage med masser af grin, udfordringer og nye bekendtskaber. Vi glæder os til Summer Camp 2023!

Girls’ day in science

Til Girls’ Day in Science i oktober fik Coding Coding Pirates introduceret en masse piger fra landet over til IT og teknologisk nysgerrighed. Coding Pirates var med til Girls’ day in Science i Århus, Bjerringbro og Vallensbæk.

Game Jam 2022

I november var der Game Jam på programmet. Her skulle de tilmeldte børn udvikle et spil på 24 timer. Det blev afholdt i Aarhus og Lyngby, og det var et super vellykket arrangement, som vi ser frem til at gentage næste år.

FIRST® LEGO® League

I november blev de lokale finaler i FIRST® LEGO® League afholdt. FIRST® LEGO® League er en global videns- og teknologiturnering for børn og unge, som introducerer børnene til STEM (Science, Technology, Engineering & Math) og dette arrangement blev Coding Pirates arrangør for i 2022. I december blev den store Danmarksfinale afholdt, som afrundede hele turneringen. Arrangementet var rigtigt vellykket og det bliver mindst lige så godt at forsætte med at være arrangør igen i 2023.

År 2022 har som det kan læses her været en år med masser af fart over feltet, og Coding Pirates har udviklet sig meget. Vi glæder os til en masse fede arrangementer i 2023, og siger tak for et godt år 2022.