Så har vi åbnet for tilmelding til forårssæsonen i Coding Pirates TECS, Sønderborg. Ligesom i efteråret har vi plads til 15 deltagere i alderen 7-17 og der er stadig ledige pladser.
Vi mødes til klubaften hver tirsdag fra 17-19 og starter tirsdag d. 19 Januar på Sønderskovskolen i Sønderborg. Som alle andre steder i landet koster det 500 kr pr. halvår for børn og unge at deltage.
Både Sønderskov Skolen og Sønderborg HTX har været så venlige at tilbyde brug af lokaler og udstyr så vi har adgang til en meget omfattende mængde elektronik og robotter.
Vi mangler stadigvæk frivillige og kan især godt bruge nogle folk, som har styr på det kreative og pædagogiske.
Som frivillig får man også mulighed for at rode med grejet så det er en god mulighed for at lære noget om robotter, programmering og andet elektronik.
Målet er læring gennem leg og vi vil bygge og programmere forskelige ting alt efter, hvad der er interesse for blandt børn, unge og frivillige.
Man kan læse meget mere om afdelingen, udstyr osv. på TECS, Sønderborg Wiki. På Coding Pirates Hovedside er der masser af information om selve foreningen.
Vi glæder os til at komme igang og har mange nye projekter i støbeskeen.
