Søg
Close this search box.

Game Jam i Odense

game jam 2017

Alle kan være med når Coding Pirates, Computer Clubhouse og House of Code inviterer kodeinteresserede unge til at udvikle spil på 12 timer i Ungdomshuset i Odense. Game Jam er en konkurrence i spiludvikling for spil- og kodeinteresserede børn og unge i alle aldre og med alle forudsætninger. De unge finder sammen i mindre grupper, og har så 12 timer til at opfinde et spil ud fra et forudbestemt tema, som først offentliggøres på dagen. Når de 12 timer er gået har hver gruppe 10 minutter til at fremvise spillet. Den gruppe der har lavet det sejeste og bedste spil kåres som vinder af GameJam.

Du kan se frem til:

Computer, cola og pizza. Den hellige treenighed. Selvom de fleste udviklingsvirksomheder for længst har indført firmaidræt og sunde frokoster, skal der ind imellem være plads til at feste lidt og være usund. Det gælder for de unge såvel som for et app-bureau som House of Code, der ofte arbejder i lange stræk, når der er ekstra travlt. Ligesom i kodehuset kan Pizza og cola til Game Jam være med til at understrege at det er børnenes fest.

Fakta:

Game Jam finder sted lørdag d. 25. marts fra 09.00-21.00 i Ungdomshuset i Nørregade 60 i Odense C. Spillene skal bygges på udviklingsplatformene Scratch, GameMaker og Unity – og det er ingen betingelse, at man har prøvet det før – alle får hjælp!

Se mere på Facebook-eventen her: https://www.facebook.com/events/142748666221055/ – og tilmeld dig her: http://www.ungvest.dk/fritidsundervisning/medier_og_teknologi/ under Junior Game Jam – hold 349 (max 30 deltagere).

25. marts 2017

Tidspunkt:
Kl. 09:00 – 21:00

Lokation

Ungdomshuset
Nørregade 60
Odense C

Pris

Gratis