Søg
Close this search box.

Coding Pirates og Hello Ada skaber unikke datter-forældre klubber, og SimCorp er vært

Af Louise Overgaard ︱ 20/02-2024

Coding Pirates er gået sammen med Hello Ada, et initiativ dedikeret til at motivere piger inden for teknologiverdenen om at skabe datter-forældreklubber, der har til formål at engagere piger i teknologi og samtidig skabe en unik forbindelse mellem forældre og børn.

I løbet af fire spændende klubaftener vil børn og forældre blive en del af en kreativ rejse, der forbereder dem på Eurovision Song Contest. Aktiviteterne vil omfatte alt fra sangskrivning og melodiskabelse til udvikling af musikvideoer ved hjælp af forskellige teknologier.

Nermeen Ghoniem fra Hello Ada udtaler: “Vi tror på, at piger skal motiveres til at anvende teknologi, og samarbejde med forældrene er en god indgangsvinkel. Ved at skabe en legende og kreativ tilgang til teknologi håber vi at inspirere piger til at udforske deres potentiale inden for dette område.”

Coding Pirates, der har længe haft fokus på at øge pigers deltagelse i deres aktiviteter, er begejstrede for samarbejdet med Hello Ada. “Vi har et stort ønske om at få flere piger engageret i Coding Pirates’ aktiviteter og til at interessere sig for teknologi. “Samarbejdet med Hello Ada passer rigtig godt til vores mission om at gøre teknologiundervisning tilgængelig for alle,” udtaler Louise Overgaard, generalsekretær i Coding Pirates.

SimCorp har valgt at være vært for klubaftenerne som en del af deres initiativ for fremtidens IT-folk. “Vi ønsker at gøre noget for at støtte og inspirere næste generation af IT-professionelle, og derfor passer et samarbejde med Coding Pirates rigtig godt ind i vores overordnede mål,” siger Kenn Coops fra SimCorp.

Dette samarbejde er i første omgang rettet mod piger fra hovedstadsområdet, som står på Coding Pirates’ venteliste, og de vil derfor blive inviteret direkte. Men hvis du ikke allerede står på ventelisten, så skriv dig op i Coding Pirates’ medlemssystem til afdelingen Hello Ada, som du finder under Region Syddanmark. Så inviterer vi, når vi har plads. Tilbuddet er for nu udelukkende muligt i Hovedstadsområdet. 


For spørgsmål kontakt generalsekretær Louise Overgaard[email protected]