Søg
Close this search box.

Bolette Jespersen og de andre frivillige inviterer til stiftende generalforsamling for Coding Pirates Skanderborg, hvor afdelingen er godt i gang og nu også snart bliver en fuldbyrdet forening. IMAG5083_1

I Skanderborg er en ny afdeling vokset op med 23 børn og pt. 10 frivillige, som allerede har kørt deres første halve sæson. Det er gået hurtigt med at få afdelingen op at stå med støtte fra lokale interesserede og ikke mindst lokale virksomheder.

“Nu er vi klar til at stifte en Coding Pirates lokalforening i byen og håber også på at få endnu flere frivillige til at engagere sig i den nye afdeling,” fortæller afdelingsleder Bolette Jespersen om den rivende udvikling.

Coding Pirates Skanderborg indkalder til en stiftende generalforsamling mandag den 7/12 2015 kl. 19.15 på Højvangen 6 i Skanderborg. Bolette Jespersen inviterer alle interesserede med til mødet, så arbejdet med it-kreativitet og kodning kan fortsætte i byen:

“Det vigtigste er at finde nogle bestyrelsesmedlemmer, der vil bakke om om Coding Pirates Skanderborg og hjælpe os med at finde vores plads i lokalområdet. Generalforsamlingen er både for interesserede forældre til pirat-børn, store børn i afdelingen, forældre med børn på venteliste, samarbejdspartnere, frivillige, men også for interesserede fra lokalområdet.”

Foreningen skal understøtte det fremtidige arbejde i Coding Pirates Skanderborg og tage de gode ideer videre til den landsdækkende forening.

 

Læs mere: