Søg
Close this search box.

[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_text admin_label=”Underrubrik” _builder_version=”3.21.4″]

Fremtrædende aktører giver deres bud på, hvordan vi skaber en ny generation af IT-kreative og digitalt dannede børn og unge, når Coding Pirates i samarbejde med Industriens Fond inviterer til konference den 10. maj i Aarhus.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://codingpirates.dk/wp-content/uploads/2019/04/AdobeStock_223339845.jpeg” _builder_version=”3.21.4″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”3.21.4″]

Hvordan arbejder vi IT-kreativt med vores børn med det formål at skabe en ny generation af digitalt dannede unge, der kan begå sig i fremtidens digitale samfund og imødekomme erhvervslivets behov for IT-specialister? Det er det spørgsmål, Coding Pirates i samarbejde med Industriens Fond søger svar på, når de sammen afholder en konference målrettet fagpersoner, studerende og øvrige interesserede fredag den 10. maj i forbindelse med Internet Week Denmarks Festival i Aarhus.

Under overskriften ”Hvordan bliver børn IT-kreative?” vil stærke stemmer fra børne- og ungeområdet og den danske IT-branche udfolde deres indsigter og anbefalinger til, hvilke indsatser de ser som nødvendige for at ruste kommende generationer til den digitale virkelighed. I konferencens program er der gjort plads til både faglige oplæg, inspirerende cases og en paneldebat, hvor de forskellige aktører kan udfordre hinandens standpunkter.

Stærke stemmer tegner konferencen

På konferencen deltager blandt andre Microsoft, der vil præsentere deres nye undersøgelse udarbejdet i samarbejde med tænketanken DEA, ”Hvordan får vi STEM på lystavlen hos børn og unge?”, og i forlængelse heraf komme med deres anbefalinger til i fremtiden at sikre en øget kønslig fordeling af medarbejdere i IT-branchen.

Men IT-kreativitet handler om mere end fremtidig arbejdskraft og rekrutteringskurver, og derfor vil repræsentanter fra Børns Vilkår og Medierådet for Børn og Unge på konferencen belyse, hvordan IT-kreativitet i fremtiden skal ses i en bredere forstand og som en del af børn og unges refleksive forståelse for den digitale virkelighed, de bliver en del af. En virkelighed, der er kendetegnet ved komplekse forretningsmodeller, big data og uklare grænser mellem, hvad der er privat, og hvad der er offentligt.

Coding Pirates bidrager også med egne erfaringer og indsigter på konferencen, hvor formand Louise Overgaard vil tale om pirattænkning og Coding Pirates’ tilgang til IT-kreativitet og digital dannelse. Derudover vil bestyrelsesmedlem Lis Zacho levendegøre, hvordan man kan arbejde IT-kreativt med børn og unge gennem inspirerende cases fra Coding Pirates Frederiksberg, hvor hun er afdelingskaptajn.

Coding Pirates i ny rolle

Det er første gang, Coding Pirates arrangerer en konference for fagfolk, studerende og andre interesserede af denne karakter. Midlerne til konferencen kommer fra Industriens Fond gennem projektet Piratskibet, der er Coding Pirates’ kommende online platform. Industriens Fonds’ adm. direktør Thomas Hofman-Bang vil derfor åbne konferencen som den første taler og begrunde Industriens Fonds motivation bag bevillingen til Coding Pirates.

Konferencen finder sted fredag den 10. maj 2019 fra kl. 10.00 til 15.00 i Via University College Multiplatform Storytelling And Production i Filmbyen i Aarhus. Alle interesserede er velkommen til at deltage. 
 

[/et_pb_text][et_pb_button button_url=”https://iwdk.dk/event/hvordan-bliver-born-it-kreative/” url_new_window=”on” button_text=”Tilmelding og program via IWDKs hjemmeside” _builder_version=”3.21.4″ filter_invert=”100%”][/et_pb_button][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]