Søg
Close this search box.

Endnu en gang byder vi små som store pirater velkommen til Game Jam!

Coding Pirates’ Game Jam er SÅ populært at vi i år åbner op på endnu en lokation… Aalborg! 👏🏻

Coding Pirates’ Game Jam er en spiludviklingskonkurrence hvor børnene har 24 timer til at programmere et spil i hold. Holdene skal i fællesskab idégenerere, designe og kode et spil ud fra årets tema. Alle spillene bliver vurderet af en jury, som tildeler priser/præmier i forskellige kategorier.
Så er du mellem 7 og 17 år, kan du godt lide at programmere spil og hygge dig med andre unge? Så skal du da med til Game Jam i København, Aarhus, Aalborg eller Odense.

Det koster 200 kr at deltage, og alle deltagere får en Game Jam t-shirt, goodiebag, forplejning… og måske en præmie. 🏆

Sæt kryds i kalenderen – Vi glæder os til at se dig!

DATO:
17./18. november 2018

STED: 
København
Aarhus
Aalborg
Odense

PRIS: 
Kr. 200,-

Tilmeldingen åbner Tirsdag d. 25. September kl. 11:00