[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.63″]
MediaLabX i Aarhus har modtaget en kæmpe kasse fyldt med elektronisk udstyr fra PodConsult. Udstyret vil fremover blive brugt til afdelingens kommunikationsprojekter med børnene.
[/et_pb_text][et_pb_image _builder_version=”3.0.63″ src=”https://codingpirates.dk/wp-content/uploads/2017/12/image1.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” sticky=”off” align=”left” always_center_on_mobile=”on” border_style=”solid” force_fullwidth=”off” /][et_pb_text _builder_version=”3.0.63″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Udstyr til lydprojekter
Donationen består især af mikrofoner og optageudstyr, som børnene kan bruge, når de laver podcasts og lydprojekter, hvor de indtaler historier og interviewer hinanden for bagefter at redigere indslag og lægge lydeffekter ind over.
”En donation som den her betyder rigtigt meget for en ny afdeling som MediaLabX. Vi har fået en masse udstyr, som vi skulle have brugt flere år på at spare op til, inden vi havde haft råd til at købe det. Det kommer til at gøre en stor forskel for børnenes projekter,” fortæller Benjamin Pomerleau fra MediaLabX.
Børnevenlig elektronik
Det er Karin Høgh fra PodConsult, der har sponsoreret den store kasse med udstyr til afdelingen i Aarhus.
“Man kan meget med en mobiltelefon. Men børn og unge drømmer om at lave professionelle videoer og podcasts med mikrofoner, baggrunde, chromakey og lamper ligesom de professionelle,” siger Karin Høgh og fortsætter:
“Derfor er det en glæde at kunne hjælpe MediaLabX med noget grej, som er nemt at betjene, som ikke er for dyrt at erstatte, og som kan give en oplevelse af at være rigtig youtuber, podcaster, journalist eller studievært.”
Karin Høgh har siden 2006 undervist i podcasting og medier, og hun har forsynet mange skoler med udstyr til medieproduktion. Karin Høgh ejer PodConsult, der specialiserer sig i podcasting og formidling gennem lyd og video. PodConsult driver derudover en webshop med børnevenligt og robust it-udstyr.
Udstyret i brug
Hos MediaLabX i Aarhus ligger fokus for børnenes aktiviteter på leg med kommunikationsteknologier, og afdelingen er allerede gået i gang med at bruge udstyret. I videoen her kan du se børnene pakke udstyret ud til en af deres klubaftener.
[/et_pb_text][et_pb_video _builder_version=”3.0.63″ src=”https://youtu.be/UgVch7bsT3I” /][et_pb_text _builder_version=”3.0.63″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
MediaLabX i Aarhus
Du kan læse mere om MediaLabX-afdelingen i Aarhus på medialabx.dk og du kan også lytte til nogle af børnenes projekter på SoundButt og se nogle af deres film på YouTube.
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]