Kom på Herning Bibliotek d 17. juni kl 10.30-12.00 og se robotter, som børn og frivillige fra Coding Pirates Herning har bygget.
Kodepiraterne har i foråret deltaget i en robotkonkurrence i Universe i Sønderborg, og i vinterens løb har de haft travlt med at udvikle idéer og bygge robotter til konkurrencen.
Kom og se robotterne kæmpe mod hinanden i en ægte Sumobrydning robotdyst og hør børn og frivillige fortælle, hvordan de har lavet robotterne.
![Robot Sumo-brydning](https://codingpirates.dk/wp-content/uploads/2017/06/IMG_20170513_132312-300x225.jpg)
Før konkurrencen besøgte TV2 MidtVest “Robotholdet” på en klubaften, hvor de transmitterede Danmarkshistoriens første live robot-fight. Se indslaget og få en smagsprøve på, hvad der venter.
![](https://codingpirates.dk/wp-content/uploads/2017/06/TV-MidtVest-udsendelse-300x140.png)
Udover at høre om de robotter som kodepiraterne har lavet og programmeret, er der mulighed for selv at prøve at programmere med robotterne Dash & Dot.
Alle er velkomne til eventet og til at få en snak med de frivillige og kodepiraterne, samt se eksempler på, hvad vi laver på de ugentlige klubaftener. Det sker i Gadeplan – ud for indgangen fra Smedegades P-plads.
Kig forbi hvis du/dit barn overvejer at være kodepirat eller hvis du vil vide mere om at være frivillig i Coding Pirates Herning og hvad du evt kan hjælpe med.
Følg vores facebookside og facebook-eventet, for yderligere oplysninger og informationer om eventet, robotterne og konkurrencen, samt billeder og video.