Søg
Close this search box.

Game Jam i aarhus 2023

Man skal benytte sig af den indgang, der er placeret, hvor biler og letbanen kører ved Dokk1. Der
står nogle søde frivillige med Coding Pirates t-shirts på ved den rigtige dør og tager imod jer. De
sørger også for, at I får navneskilte, t-shirts og kommer på plads

I tilfælde af man gerne vil hjem før tid, så er det meget vigtigt, at man tager fat i en frivillig og
gerne en af de hovedansvarlige (Mikey og Mia), så vi ved hvilke børn, der er til
stede.

Hvad skal jeg medbringe?
Udover en computer, så er der nogle ting, der kan være rigtig gode at have med, når man skal være afsted i over 24 timer.

Husk derfor at medbringe:

  • Computer + tilbehør. Der er stort set ingen mulighed for ethernet-stik på lokationen, så husk at medbringe trådløs tilslutning til jeres (stationære) computere.
  • En forlænger til strøm
  • Sovepose, Liggeunderlag & hovedpude
  • Toiletsager og evt. ørepropper 
  • Madpakke til frokost lørdag
  • Hvis man er helt ny, opfordrer vi til at man deltager i Unity-hygge-forløbet kl. 9.30.
  • Snacks, chips, slik eller lignende! Vi tilbyder drikkevarer i form af uendelige mængder vand og lidt sodavand (til de allermest trængende).
  • Andre ting, der gør dig glad 

Desuden anbefaler vi til førstegangs-GameJammere at deltage i Unity-introduktionen kl 9.30!

Se også den superfede FAQ her: https://www.youtube.com/watch?v=JOrLNO2bvlI

Hvad med forplejning?
Med i billetprisen er forplejning, som dækker over aftensmad, natmad, morgenmad og frokost søndag samt lidt snacks. Til frokost lørdag skal du selv medbringe en madpakke.

T-shirt og goodie bag
Der vil blive uddelt en t-shirt og en goodie bag til alle deltagere. Størrelsen på t-shirten vælges efter tilmelding via et tilsendt link.

Program
Programmet er stadig under udarbejdelse, og skal derfor ses som vejledende.

Lørdag den 11. november

Kl. 9.15 – 9.55
Check ind og navneskilte

Kl. 9.30 – 10.00
Unity-introduktion og lær at lave et spil på 10 min

Kl. 10.00 – 11.00
Velkomst, gæstetaler og præsentation af årets tema

Kl. 11.00 – 12.00
Inddeling i grupper

Kl. 12.00
Konkurrencen starter

Kl. 12.00 – 13.00
Frokost

Kl. 15.00
Eftermiddagspause

Kl. 18.00
Aftensmad

Kl. 23.00
Natmad

Kl. 00.00
Alle børn på 10 år og under bliver “tilbudt” at gå i seng 🙂


Søndag den 12. november

Kl. 8.00 – 9.00
Morgenmad

Kl. 12.00
Deadline!!

Kl. 12.00 – 12.30
Frokost

Kl. 12.30 – 15.00
Præsentationer

Forældre, familie og venner er som altid velkomne under præsentationerne af spillene søndag, og vi håber selvfølgelig, at så mange af jer som muligt vil komme forbi og se, hvad jeres seje børn har udviklet i weekenden!

Kl. 15.00 – 15.50
Vinderne kåres

Kl. 15.50 – 16.00
Tak for denne gang


OBS: Ret til ændringer forbeholdes.

11-12 november 2023

Tidspunkt:
Kl. 09:15 – 16:00

Lokation

Dokk1
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus

Pris

Kr. 250,-