Søg
Close this search box.

Mandag d. 1 Juni besøgte 10 kodepirater Unity i København. Her fik de en spændende introduktion til hvordan virksomheden Unity virker og hvilke mennesker der arbejder sådan et sted, med at udvikle og supportere en af de mest populære game engines.

export_20150601-27-mm-002

Herefter var der kode demo og til sidst kunne piraterne få hjælp med deres egne projekter og også prøve at teste en eye tracker, der kan se hvad man kigger på, når man bruger computeren.

Der blev stillet rigtigt mange gode spørgsmål og måske givet et indtryk af hvad en ung kodepirat kan komme til at lave når han/hun bliver større.

Til sidst var der lækker pizza og badges til alle.

Vi siger rigtigt mange gange tak til Unity for at måtte besøge dem og for det gode arrangement!