Søg
Close this search box.

Fuldt hus på Tårnby hovedbibliotek

Den 14. Januar holdt Coding Pirates 2 samtidige arrangementer, der havde lokket 60 voksne og børn til biblioteket for at lege med teknologien og lære noget nyt.

Tryk på billedet for at se vores 360 graders panorama af piraterne der deltog til Hackathon i Tårnby
Tryk på billedet for at se vores 360 graders panorama af piraterne der deltog til Hackathon i Tårnby. Du kan også se det som video på Youtube

Kvaj til Haj

Kvaj til Haj, er helt nyt men det er bestemt noget vi kommer til at gentage.

Coding Pirates største udfordring er vores mangel på frivillige og “fra Kvaj 2 Haj” er en hurtig intro til de ting vi viser børnene til vores klubaftener. Det er en god måde at komme igang som frivillig, hvis man lige mangler lidt viden om Scratch og det at være frivillig hos Coding Pirates.

Flere viste efterfølgende interesse for at være frivillige, så det var en stor success.
Hvis du missede chancen og gerne vil med til sådan et arrangement i fremtiden, så skriv gerne til os på [email protected] – så siger vi til næste gang!

Hackathon

Coding Pirates har flere gange holdt Hackathons før og konceptet er simpelt: “Fri leg med IT”. Denne gang var der 3D doodler (håndholdt 3D printer), Arduino elektronik, Greenscreen film effekter og selvfølgelig også bare ren computerspil hygge. Til forskel fra vores normale klubaftener, er det helt legitimt at spille computer til Hackathons. Vi fik også indviget vores nye minecraft server, den vil fortsat være klar til at spille på for alle pirater – serverens navn er : minecraft.codingpirates.dk.

I pausen var der naturligvis Pizza og kanelgiffler til alle 🙂

Billeder

Se filmen der blev lavet og pas på næste gang du er på biblioteket – i hvert fald hvis du læser bøger om dinosaurer!