Søg
Close this search box.
It-Paratskibet - Foto Mark Thyrring
It-Paratskibet Allinge Havn – Foto Mark Thyrring

Sejlet var sat, kursen var lagt og lasten var fuld af glæde og lyst til at debattere og overbevise børn og voksen om, at IT-kreativitet er fremtiden og kodning til Folkemøde 2016 på Bornholm. Der var også mulighed for, at børnene kunne komme ombord på skibet og få lov til at få nørdet igennem. Uanset vejr og vind, så er Folkemødet hvert år et tilløbsstykke, og dette år var ingen undtagelse.

Workshops på It-Paratskibet - Foto LIs Zacho
Workshops på It-Paratskibet – Foto LIs Zacho

Igen i år havde IT-Branchen stillet et stort og flot (pirat)skib til rådighed for Coding Pirates som dannede rammen for både spændende debatter og workshops. Blandt andet blev der leget med Ozobots, som er små søde runde robotter som kan programmeres til at følge en streg af forskellige farver, alt efter hvad de skal. Farven bestemmer handlingen.

Ud over workshops blev der også skabt debatter omkring IT og mulighederne for at få IT og programmering/kodning på skoleskemaet. Debatterne kunne følges via livestream, for dem som ikke havde mulighed for at være med i Allinge.

Til debatten “Vi hacker skoletasken” hvor den røde tråd var at byde ind med holdninger til hvordan vi får gjort den nuværende skole/skoletaske klar til den digitale fremtid, og hvordan vi får gjort vores børn klar til at være helt med på vognen når det gælder IT og forståelsen for teknologi. Der var bred enighed blandt deltagerne om, at der skal mere IT ind i folkeskolen. Uenigheden var dog synlig, når det handlede om, hvordan det skal ske og i hvilket omfang.

Debat ombord på It-Paratskibet, med spørgsmålet; er skolerne og lærerne er It-parate? - Foto Mark Thyrring
Debat ombord på It-Paratskibet, med spørgsmålet; er skolerne og lærerne er It-parate? – Foto Mark Thyrring

Bob Bolhbro, som er lærer og tidligere formand for lærerstuderende, omtalte behovet for den opgave det er at give børnene et indblik i, hvordan en knap på skærmen egentlig fungerer, så de får en forståelse for det som sker bag om skærmen, som især er en grundlæggende vigtig viden, hvis man fremadrettet vil uddanne sig inden for udvikling af software. Han mente iøvrigt også, at det var helt i orden, hvis eleverne brugte Facebook og Snapchat i hans timer, hvis det blot havde en sammenhæng med emnet, hvilket nok i manges øjne er en helt anden holdning end den som mange skoler har i dag mht. brugen af digitale medier i timen.

Martin Exner, formand og medstifter af Coding Pirates, lagde op til at vi skal udnytte den lyst til kommunikation som eleverne i forvejen har i timerne, med at skabe en nysgerrighed for teknologiens muligheder. Derfor skal lærerne uddannes og efteruddannes løbende til at kunne give den bedste undervisning udfra de krav som omverdenen stiller til eleverne med henblik på job og uddannelse. Du kan se/gense debatterne ‘Vi Hacker Skoletasken’ og ‘Kodning på skole skemaet!’ herunder:

Vi Hacker Skoletasken

Kodning på skole skemaet!

Tak for i år!