Søg
Close this search box.

Der blev gamet, programmeret og stiftet nye venskaber, da der både var Hackathon på CPH Business Academy i Lyngby og filmhackathon i Tårnby på samme dag. Læs om de to events og få også gode ideer til, hvordan man afholder et hackathon.  

Hackathon

 

Coding Pirates laver udover ugentlige klubaftener mange forskellige arrangementer, hvor børn og unge kan prøve kræfter med andre formater og arbejde sammen på nye måder. I Tårnby og Lyngby var der for nyligt arrangeret Hackathons på samme dag på to forskellige måder.

Et hackathon kendetegnes ved at være en begivenhed, hvor it-udviklere mødes til et marathon-samarbejde og udvikler på nye koncepter eller it-projekter. Coding Pirates har taget dette format til sig og har anvendt til at udvikle quizzer, grafiske designs og producere film med animationer.

Hackathon på CPH Business Academy i Lyngby

40 glade pirater og engagerede frivillige brugte en lørdag på at hacke spil, udvikle grafiske designs og quizzer i Lyngby på dagen, hvor en hel Coding Pirates-sæson blev kogt ned til én dag.

Dagen startede allerede kl. 10, hvor der var sørget for sunde snacks og frokostbuffet med pizzaer, der vakte stor glæde hos både piraterne og de frivillige.

Entusiasmen var høj hele dagen, hvor piraterne arbejdede løs med deres forskellige projekter. Der blev også lavet lidt afveksling med en gang “dåseleg” for dem, der havde brug for at strække benene og få noget frisk luft.

Om eftermiddagen var der fælles quiz med piraten Oliver Puhov og frivillig Benjamin Rotendahl, som de havde lavet tidligere på dagen i programmet Kahoot. Quizzen blev vundet af piraten Niels Horn, der vandt en cola.

“Der blev konkurreret på bedste vis og de frivillige kæmpede en brag kamp, men de seje pirater gav dem for vildt baghjul! En fantastisk dag var ophørt, og vi glæder os nu til det næste Hackathon om ca. 2 måneder,” fortæller frivillig Maria Scheel-Lonsdale.  

Hackathon i Tårnby – eller hvad sker der når børn tager grønne dragter på…

Det er lørdag formiddag og langbordet er rigget til med laptops, forlængerledninger, rekvisitter, oplagte børn, oplagte frivillige og en projektor klar med klip fra Star Wars og Harry Potter: Vi er til film-hackathon på Tårnby Hovedbibliotek.

En hel lørdag stod i film-effekternes tegn, hvor der var plads til leg med lyssværd og tryllestave i stor stil. Vi stillede op med hele molevitten inden for green screen, lys, kamera, tripods og så selvfølgelig grønne dragter. Alle rekvisitter havde deltagerne selv taget med. Alt sammen med til at komme godt i gang med det grønne lærred og filmskabelse.

Dagens tema var Star Wars og Harry Potter. Men også plads til børnenes egne ideer. Børnene gik gladeligt til det velkendte tema og fik skabt små film af et par minutters varighed.

“Vi oplevede at jo længere, vi kom ind i dagens forløb tog den ene ide den anden og børnene blev mere og mere hooked på at filme foran green screen og gerne i skæve formationer iført de flotte grønne dragter. Ja selv de voksne blev også grebet af green screen feber,” fortæller frivillig Mia Meldgaard.

Film-hackathonet var en fornøjelig dag, hvor dagens tema gav både børn og voksne grønne væsner på nethinden.

Tårnbys frivillige vil gerne dele et par fif, hvis I selv vil kaste jer ud i en film-hackathon.

[box] Redigeringsprogram: Når man laver film-workshop er det bare et hit at kunne lave sjove effekter, derfor sæt jer ind i et program der kan det. Vi brugte selv Hitfilm Express, som er gratis og har mange gode effekter. Hav tydelige eksempler på hvilke effekter I gerne vil vise i programmet, som børnene skal kunne bruge efterfølgende.

Vi lavede en introduktion af programmet før de filmede.

Tid: Børnene mærkede at det var fedt at der var tid til at arbejde projektet igennem og at der var voksne der stod parate til at hjælpe en videre på vej i forløbet. Derfor sæt gerne en hel dag af til det, vi havde fra kl .10 til kl. 18. Så har I også tid til at holde film-fernisering med børnene, hvor de stolt kan vise deres filmprojekt frem.

Gruppering: De blev sat i tremands-grupper efter alder, og om de helst ville lave Star Wars eller Harry Potter tema og skulle derefter lave et udkast til deres historie. Det gjorde ikke noget at det var bestemt at det var Harry Potter og Star Wars tema de kunne sagtens finde ud af at lave en mashup eller lave en historie med et twist. Eller gå i en ny retning. Giv dem tid til at samle historien, lave storyboard, finde ud af hvem skal være kameramand, hvilke vinkler skal der filmes fra og hvilket kamera/smartphone skal der bruges.

Filmplan: Lav en tydelig filmplan med hvem filmer hvornår foran green screen.

Ekstra opgaver: Hav ekstra små forløb i ærmet. Vi havde selv stop motion med modellervoks til dem der trængte at se på noget andet hen af eftermiddagen, her kan man også bruge fx ipads og deres stop motion app iMotion så børnene er mere mobile i den sammenhæng.

Giv dem også time out og tag lidt frisk luft og en runde rundt om bygningen, det giver fornyet energi til filmen.

Happy Hackathon. [/box]

Se hvad børnene selv fortalte om filmhackathon-eventet:

 

Se billederne fra Tårnbys filmhackathon:

 

 

Sådan får man et Star Wars rumskib til at svæve frit ??✨ Video: @mathiasrud_ ?

A video posted by @codingpirates on