Søg
Close this search box.

Lørdag d. 30 Maj afholdt Coding Pirates sit første Hackathon på IT Universitetet.

DSC_2627

En hel dag, hvor eneste dagsorden var at hygge sig med piraterne man allerede kendte, men også en mulighed for at møde pirater fra de andre afdelinger til en gang LAN spil, eller måske et nyt kodeprojekt.

I alt kom der 50 børn, fra Coding Pirates-afdelingerne Hellerup, Herlev, Pentia, ITU, DIKU og Tårnby. Flere lærte nye venner at kende, og der blev både skrevet Python, Unity og spillet masser af Minecraft og Team Fortress. De voksne pirater lærte nye ting af børnene, og bl.a. blev jeg selv (Per Hansen, red.) meget klogere på After Effects, godt hjulpet af piraten Daniel.

Der blev også prøvet droner, Oculus Rift Virtual Reality og greenscreen. Efter 7 timers kode, spil hygge, cola, chips og pizza, sluttede dagen som en succes.

Vi siger tak til alle børnene og de frivillige for at have gjort dette event til en meget positiv oplevelse, hvor der blev en del frugt til overs fra eventet.