Søg
Close this search box.
Coding Pirates Aarhus åbner dørene for en ny afdeling: MediaLabX. Som navnet antyder, er denne afdeling særlig inden for Coding Pirates. Her leger vi med stop motion-film, lydmontager, fotocollager og fortællinger på tværs af medier. I MediaLabX har vi fokus på leg med kommunikationsteknologier.
Game Jam 2016 – Århus

MediaLabX er et laboratorium, hvor børnene i trygge rammer kan eksperimentere med kommunikationsteknologier. Mange børn er bekendte med computer, tablets eller smartphones og bruger dem til forskellige formål i deres hverdag, hvad enten det er i forbindelse med lektier, til at kommunikere med vennerne, spille videospil eller streame film. Men apparaterne kan meget mere end det!

Den nye afdeling tager udgangspunkt i de nye medievilkår, der gør sig gældende for børn og unge. Afdelingen sættes igang onsdage fra 17.00-19.00 med start d. 22. februar.

Udgangspunktet for omgangen med de forskellige teknologier er legen. Vi vil gerne vække børnenes nysgerrighed og stimulere deres kreativitet. Konkrete eksempler på mulige aktiviteter er: optagelse og manipulering af lyd (radio/podcasts), udformning af en avis, fotografi, videoproduktion (fx til YouTube), netværkskommunikation mellem afdelinger i Coding Pirates og produktion af hjemmesider.

I MediaLabX vil vi gennem legen give børnene en forståelse for mulighederne og problemstillingerne i de teknologier, som børnene møder i deres hverdag.

Læs mere om den nye afdeling og tilmeld dit barn: https://codingpirates.dk/medialabx/