Engageret event- og kommunikationspraktikant søges

Vi har rygende travlt i Coding Pirates. Derfor har vi brug for hjælp til at lave spændende events, kommunikere, assistere vores program manager, sikre sammenhængskraft mellem børn og frivillige på tværs af landet samt indgå i forskellige IT-kreative projekter.

Måske er det lige præcis dig, vi leder efter?

Din profil

  • Du er studerende og har en kommunikationsprofil.
  • Du er kreativ, og kan lide at udvikle slagkraftige samt innovative kommunikationsmedier.
  • Du er initiativrig og selvstændig, du er ikke bange for at tage nye udfordringer og vil gerne lære noget nyt.
  • Du er i slutningen af et relevant uddannelsesforløb og mangler en praktikplads.
  • Du har erfaring med at tilrettelægge og gennemføre forskelligartede events.
  • Du har erfaring med forskellige former for kommunikation, herunder erfaring med sociale medier, hjemmesider, grafisk design, foto- og videoredigering, web-video o.lign.

    Hvis du kan genkende dig selv i dette, håber vi, at du vil med ombord hos os.

    Hos os får du lejlighed til at lære en bred palette af værktøjer at kende: Adobe, Canva, WordPress, Mailchimp m.fl.
    Du får stor medbestemmelse og kan prøver kræfter med mange forskelligartede opgaver i en alsidig hverdag.
    Et stort netværk over hele Danmark, hvor kollegaer og frivillige arbejder sammen.

    Dine arbejdsopgaver:

    Du skal hjælpe med at organisere og sikre gennemførelsen af Coding Pirates´ it-kreative arrangementer og events for børn og unge rundt om i landet, samt hjælpe til med kommunikationsopgaver. 

    Arbejdet indebærer bl.a.:

     

    • Planlægning af og deltagelse i events og arrangementer.
    • Opdatering af hjemmesiden: redaktionel vedligeholdelse med tekstforfatning, upload af diverse dokumenter og videoer.
    • Udvikle og drive Coding Pirates’ SoMe, herunder udarbejde content: tekst, billede og video.
    • Udvikling af nyhedsbrev, herunder læse korrektur.
    • Udarbejdelse af flyers, plakater, intern dokumentation…alt efter behov.

    Vi forventer en fuldtidspraktik, hvor arbejdstiderne ligger mellem 17 og 30 timer – alt efter aftale. Deruover forventer vi, at du er til stede på vores sekretariat i Odense 2 dage om ugen og har ellers mulighed for selv at være med til at tilrettelægge, hvor du arbejder.

    Om Coding Pirates

    Coding Pirates er en non-profit organisation. Som hovednerve i foreningen står en stærk skare af IT-professionelle, lærere, programmører, forskere og entreprenører, som alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og kreativitet.

    Coding Pirates udvikler børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Dette sker gennem udbredelsen af teknologiske lege-, lære-, og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og evner.

    Coding Pirates ønsker engagement og myndiggørelse gennem et fællesskab i en teknologisk verden og en tilgang til teknologi baseret på dannelse og reflekteret tænkning i de kreative felter mellem forskning, uddannelse, erhvervsliv, entreprenørskab, kultur og samfund.

    Ansøgning

    Ansøgningsfrist er onsdag den 15. juni 2022 kl.12:00.

    Ansættelse fra 1. august – 1. januar 2022, afhængigt af din uddannelse.

    Samtaler afholdes løbende.

    For flere oplysninger, kontakt Program Manager Édith Sveboelle på telefonnummer +45 2999 6666

    Ansøgninger mærket “Event- og kommunikationsmedarbejder” mailes til [email protected].

    Ansøgningsfrist:
    15. juni 2022

    Tiltrædelse:
    1. august 2022

    Branche:
    Kommunikation, events

    Område:
    Kochsgade 31D
    5000 Odense C

    Kontaktoplysninger:

    Program Manager
    Tlf.: 29 99 66 66