Summer Camp 2022

Ohøj unge pirater!

Sommeren er snart over os og for første gang nogensinde afholder Coding Pirates, vores første Summer Camp. Summer Campen er for alle unge mellem 13-17 år, som har lyst til at få 3 fantastiske dage fyldt med IT-kreativitet, teknologi, sjov, hygge og godt selskab!

På Coding Pirates Summer Camp 2022 får du: 

3 dage med alt fra programmering, spil, designudvikling, robotteknologi, 3D-print, samt animation og grafik mm. 

3 dage med workshops, ideudvikling og indflydelse. 

3 dage med nørder, entusiaster, interesserede, eksperter og nybegyndere. 

3 dage med overnatning, sammenvær, fest, oplevelser, venskaber og nye input. 

 

Summer Campen finder sted fra tirsdag d. 5. juli til torsdag d. 7. juli på Thorsgaard Efterskole ved Hobro.

Skal du og dine venner med ombord?

DATO:
Tirsdag d. 5. juli kl. 10:00 – Torsdag d. 7. juli kl. 16:00 (uge 27)

TILMELDINGSFRIST:
Fredag den 1. juli 2022

STED:

Thorsgaard Efterskole
Wiegårdsvej 2
9500 Hobro

Praktiske informationer

Som deltager på dette års Summer Camp, er det vigtigt at medbringe en weekendtaske med skiftetøj og sovegrej til 3 dages overnatning såsom, dyne eller sovepose, toilettaske mv. så du kan klare dig hele campen.

På campen vil du komme til at overnatte på et af efterskolens værelser, og du skal derfor medbringe eget lagen samt håndklæde!

Derudover skal du medbringe din egen computer, mus og evt. headset. Sørg for at din medbragte computer har adgangsmulighed til at kunne downloade eventuelle programmer.

Vigtigst af alt, er at du medbringer dit gode humør!

Der vil blive sørget for forplejning til alle deltager.

Fællestransport fra Sjælland til Jylland:

Der er arrangeret en fælles bustransport, der kan tage deltager og frivillige med til og fra campen. Bussen køre fra København til Thorsgaard Efterskole, og vil have to stop undervejs, i henholdsvis Odense og Vejle, så deltagere fra Fyn eller Sydjylland også kan komme med.
Den forventede afgang fra København er kl. 08:00 og vi regner med at være i Hobro omkring kl. 13:00. Bussen køre fra Hobro tilbage til København torsdag, med forventet afgang fra Hobro kl. 15:30. Der kommer yderligere information omkring bustiderne.

Campbussen kører fra/til:
København – Tietgensgade 65, 1704 København
Odense – Odense V afkørsel 53 – Samkørselsplads Odense Vest
Vejle – Vejle N afkørsel 60 – Bilka Vejle

Tilmelding

Summer Campen er for alle interesserede unge i alderen 13-17 år.

Medlemskab af Coding Pirates er ikke et krav.

Det koster 100 kr. at deltage i Summer Campen (inklusiv forplejning).

Tilmeldingen er først gældende, når du har betalt for arrangementet. Desuden gør vi opmærksom på at fortrydelsesretten på 14 dage ikke gør sig gældende til dette event.

Du vil modtage en mail med mere indformation, når vi nærmer os campen.

Sådan tilmelder du dig Summer Campen 2022

– Gå ind på linket: https://members.codingpirates.dk/
– Udfyld oplysningerne, herefter skal du følge instruktionerne.
– Når du er logget ind, skal du trykke ind på “Tilmeld aktiviteter”: https://members.codingpirates.dk/activities/
– Her skal du så vælge “Summer Camp 2022” og trykke tilmeld.
(Du kan kun finde arrangement, hvis du er mellem 12-18 år)
– Herefter modtager du en bekræftigelse på mail, hvor der står, at din tilmelding er gået igennem.