Børne IT-Konferencen 2023 – Lyngby

på eventyr i det digitale univers

Obs: Billetterne er udsolgt!

Så er det igen blevet tid til at Coding Pirates Denmark inviterer alle børn og unge til IT-Konference. I år bliver konferencen afholdt hos Microsoft lørdag den 29. april 2023 kl. 9:30-14:15 – og vi glæder os til at se jer!

På Børne IT-Konferencen får dit barn en smagsprøve på, hvad det vil sige at være kodepirat og hvordan vi gennem leg og læring arbejder med teknolog.

Har du et barn, der er nysgerrig på og interesseret i teknologi, robotter, programmering eller kodning. Så er Coding Pirates fællesskabet, hvor dit barn kan møde ligesindede med samme interesser, og Børne IT Konferencen stedet hvor dit barn kan få en IT-kreativ oplevelse.

Temaet for årets konference er “På Eventyr i det digitale univers”. Deltagerne vil komme ud på en digital rejse, hvor alt det der er med til at forme vores teknologiske univers kan blive udforsket.

Sammen skal vi lege os klogerer gennem hands-on workshop, spændende oplæg og involverende teknologitalks.

NB: Der er begrænsede pladser, og tilmelding fungere efter først-til-mølle princippet

Program

Kl. 10:00 – Velkomst
Kl. 10:20 – Keynote
Kl. 11:00 – Workshop runde 1
Kl. 12:00 – Frokost
Kl. 12:30 – Workshop runde 2
Kl. 13:45 – mini pitches
Kl. 14:15 – Tak for i dag
Kl. 14:15 – Mulighed for spørgsmål fra forældre i foyeren

Oplæg

Verden bliver smartere:

Hvordan AI kan løse problemer og forbedre vores liv, og hvad kan du, som AI ikke kan?

Med Christian Bech Mogensen, som er Agil Coach  hos Planday A/S

Christian hjælper produktudviklings hold med at arbejde bedre sammen for at nå deres mål.

Det er lidt ligesom at være træner for et (e)sportshold, men i stedet for at lære holdet at spille en bestemt sport, hjælper en agil coach holdet med at lære at samarbejde på en mere effektiv og produktiv måde. Så holdet sammen når deres mål bedst muligt.

Praktiske informationer

Til alle jer, der ikke har deltaget på vores Børne IT-Konference før, sørg for at medbringe en computer og mus med mulighed for at koble sig på internettet. Vi stiller ikke yderligere krav til computeren, medmindre andet er anført under den enkelte workshop. Men vigtigt, husk at medbringe godt humør og entusiasme!

Der vil blive serveret frokost til alle tilmeldte børn.

Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i workshops med kort varsel. Husk at der til de forskellige workshops kan være specifikke adgangskrav, for at kunne deltage i dem, og da vi ikke kan love at alle kan få deres 1. prioritet, er det vigtigt at man har forberedt sig til alle 3 workshops som man har ønsket. 

Workshops

 

HTML & CSS

På workshoppen skal vi arbejde med Codepen.io, det er derfor vigtigt at man har oprettet en profil derinde på forhånd (det er gratis), som man kan tilgå på dagen, for ikke at miste sit arbejde. Vi skal se på hvordan man sætter objekter ind og hvordan man animerer. Man kan lave mange fede animationer, blot med CSS (stylesheet). Vi tager udgangspunkt i parents, children og siblings, hvordan man kan animere ikke bare et objekt, men også andre end det man rører ved.

Niveau: fra begynder til middel
Alder: 10-17

"angry birds" i unity

Vi skal lave en Angry Bird klon i Unity. Det er for begyndere og kræver derfor ingen kendskab til Unity på forhånd. Det kræver, at man har en laptop med hvor Unity er installeret på (PC eller MAC), da det tager noget tid for computeren at installere det. Det er gratis og man kan finde en installationsvejledning her.

Niveau: begynder til middel

Alder: 12-17

TinkerCAD/Blok Programmering

På Workshoppen arbejder vi med hvordan man kan blok programmere et 3D objekt, vi tager udgangspunkt i et lettere emne som et hus og de avancerede kan lave et piratskib med masser af detaljer. Man skal have lavet en profil på TinkerCAD inden dagen.

Niveau: fra begynder til middel

Alder: 10-17

Micro:bit - Bit:Bot robotter

Vi lærer at programmere Bit:Bot robotter. Til at starte med f.eks. til at lade robotten følge en forudprogrammeret rute, og senere at følge en sort streg med de indbyggede sensorer.

Børnene kommer til at arbejde i grupper af 2, som hver har én robot. Vi har 4 robotter i alt.

Niveau: Begyndere – blokprogrammering

Alder: Alle

Blender

Lærer at lave de mest basale figurer i 3d.
Har du første lært at lave dem, så kan du overføres til spil.
Har vi tid, så kigger vi også lidt på Midjourney AI, som kan lave billeder ud fra tekst.
Inden workshoppen skal i have downloadet Blender, hvilket kan gøres her. Blender er gratis.

Niveau: fra begynder til middel
Alder: 10-17

På eventyr i den digitale elektronik’s barndom

I denne workshop ser vi på de byggesten – “logiske gates”, som en computer er bygget af. Det er en “hands on” workshop, så vi bygger og tester digital elektronik med logiske gates og tællere. Vi hører om nogle af de første computere og hvordan de er opbygget, og ser på hvor langt teknologien er nået med moderne computere.

Der skal hverken installeres software eller bruges computer til denne workshop (men tag gerne en med alligevel), men vi se på, hvad der er inden i en.

Niveau: Begynder

Alder: 12-17

Kod et kortspil

Introduktion til CGOL – et kortspil specifik programmeringssprog. Vi kommer til at lave tekst kode som bliver til et simpelt kortspil. Herefter kan vi spilteste vores kortspil sammen og prøve at udvide med flere kort. Børnene vil både lære lidt om tekst programmering og spil design af kortspil. Medbringe egen computer, det hele vil foregå på cgol.dk, så det kræver kun browser og internet (wifi), men en computer med keyboard vil fungerer bedst.

Niveau: Begynder

Alder: 14-17

DATO:
Lørdag den 29. april 2023

TID:
Kl. 09.30 – 14.15

PRIS:
75 kr. (inklusiv forplejning)

TILMELDINGSFRIST:
Fredag den 21. april 2023

STED:
Microsoft
Kanalvej 7
2800 Kongens Lyngby

Sponsorer & Samarbejdspartnere

Sådan tilmelder du dig Børne IT-konferencen

– Gå ind på linket:  https://members.codingpirates.dk/account/login/

-Login eller opret en bruger

-Hvis du ikke er oprettet i medlemssystemet, lav først en bruger for dig og dit barn her: https://members.codingpirates.dk/account/create/

-Følg derefter guide for tilmelding

– Når du er logget ind, skal du trykke ind på “Tilmeld aktiviteter”: https://members.codingpirates.dk/activities/

-Vælg fanen “Nuværende og kommende aktiviteter”

– Vælg så “Region Syddanmark” og derefter “Børne IT-konference 2023 Lyngby”

– Når du har tilmeldt dig modtager du en bekræftelse på mail, på at din tilmelding er gået igennem.