OBS: Artiklen er opdateret den 7. april 2020.

Hovedbestyrelsen i Coding Pirates Denmark har besluttet at følge myndighedernes retningslinjer om, at alle frivillige organisationer lukker ned for fysiske aktiviteter. Alle vores afdelinger lukker derfor ned for alle fysiske aktiviteter frem til foreløbigt den 10. maj.

Som konsekvens af corona-situationen har Hovedbestyrelsen i Coding Pirates Denmark besluttet at følge myndighedernes retningslinjer om, at alle frivillige organisationer lukker ned for fysiske aktiviteter.

Alle vores afdelinger lukker derfor ned for alle fysiske aktiviteter frem til foreløbigt den 10. maj.

Vi er ikke kodepirater for ingenting

Mange af vores seje frivillige arbejder lige nu på højtryk for at kunne tilbyde alle pirater et online alternativ. For vi er vel ikke kodepirater for ingenting.

Gå ombord på Piratskibet

Nu kan børnene gå ombord på Piratskibet, som i lyset af situationen, søsættes tidligere, end det først var tiltænkt. Her har børnene mulighed for at lave deres egen pixelpirat-avatar og til at gå på opdagelse på kodehavet, hvor der bl.a. er et forløb, hvor man kan lære at programmere i Scratch.

» Gå til Piratskibet

Følg med i livestreams

Vores seje frivillige har igennem de seneste uger holdt livestreams via vores Twitch-kanal og Facebook. Her har de bl.a. vist hvordan man koder spil, designer sin egen by, udvikler en hjemmeside og koder sin egen musik. Du kan se tidligere livestreams på vores kanaler. Se hvornår den næste livestreams foregår.

» Gå til oversigt over livestreams

Bliv en del af fællesskabet på Coding Pirates’ Discord

Hop ombord på vores Discord-server, hvor frivillige fra Coding Pirates har skabt et trygt online fællesskab for pirater i alle aldre, og hvor der er plads til at snakke om stort og småt.

» Gå til Discord

Få en oversigt over sjove online aktiviteter

I fællesskab med Medierådet for Børn og Unge og med input fra alle vores dygtige frivillige har vi samlet alle online aktiviteter i en oversigt.

» Gå til oversigten

Hvis I har spørgsmål, så kontakt Sekretariatet på mail: [email protected] eller på tlf. 27 83 65 25.

Tusind tak for forståelsen – og på gensyn.