Søg
Close this search box.

Coding Pirates i London

Fra d. 15.-18. februar drog 7 frivillige og 3 afdelingsledere afsted fra Coding Pirates i Aarhus mod London i forbindelse med den store begivenhed Nordic Matters der finder sted på Southbank Centre året rundt i 2017. Idéen med begivenheden er at udforske og skildre, hvad norden har at byde på inden for både kunst og kultur, hvilket Coding Pirates Aarhus i løbet af dagene gav deres bud på i to forskellige workshops under festivalen “Imagine”.

Coding Pirates GameDev sæsonafslutning

D. 14. December 2016 troppede børn så vel som frivillige op fra Coding Pirates GameDev-afdeling i Aarhus på DOKK1. Det var tid til at fremvise og præsentere de spil, som børnene havde arbejdet på siden september samme år, for både forældre, venner og spilentusiaster.

Åte VR: En GameJam-præmie

D. 26.-27. november tilbage i 2016 var det for tredje år i træk tid til at afholde et Game Jam i Coding Pirates. Arrangementet fandt sted i både Aarhus og Kgs. Lyngby hen over 24-timer og centrerede sig omkring sammenhold og udviklingen af computerspil med dette års tema: “Digital pets”. Sideløbende deltog de medvirkende i en konkurrence, hvor der var mulighed for at vinde en række præmier. Førstepræmien i Aarhus var blandt andet et besøg hos selskabet Åte VR som gruppen VALT studios vandt.

Når hacking er noget godt

GameDev-afdelingen i Aarhus har brugt hacking som inspiration for sæsonens workshops. Kodepiraterne viste forældre og andre tilhørere, hvad hacking kan være gennem deres spilprojekter til Internet Week Denmark.