Danmarks største spiludviklingskonkurrence for børn finder sted i København og Aarhus for tredje år i træk i 24 timer fra den 26. til den 27. november. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

jam_horisontal

“Det er rigtig fedt, og jeg vil gerne med, fordi jeg synes, det er rigtig sjovt at programmere. Det gør jeg også i min fritid. Hvis man brænder for det med at lave spil, så er det en fed mulighed for at lave det, og der er en god stemning. Jeg kan godt lide at lave spil normalt, men det med at det er en konkurrence, det giver bare lidt ekstra,” fortæller Markus på 13 år, der sammen med sin gruppe De Vesteuropæiske BMW’er vandt den såkaldte Wildcardpris sidste år til GameJam 2015.

Arrangementet foregår fra lørdag den 26. til den 27. november.

Alle deltagere deles på første dag ind i nogle grupper og arbejder derefter indtil søndag middag med at udvikle det sejeste og bedste computerspil. Weekenden slutter med en kåring af de bedste spil.

Mere end bare computerspil

game-jam2-1“Det er rigtigt sjovt at hjælpe børn med at få vilde ideer og føre dem ud i verden,” fortæller Malou Christensen, der er projektkoordinator. Det er vigtigt for Malou Christensen, at det ikke blot handler om at spille computer hele natten:

“Vi sætter fokus på, hvordan vi kan fremme deltagernes evne til at få ideer og reflektere over teknologierne. Det handler ikke udelukkende om at lære at kode, når man skal udvikle computerspil, men også om at tænke som en designer, have en vision og få en forståelse for de forskellige processer i udviklingen.”

Alle er velkomne

Man behøver ikke kunne programmere for at deltage, da gruppen også kan bestå af nogle, der kan lide at arbejde med grafik, lyd og idéudvikling.

Pris og tilmelding

Prisen for arrangementet er ca. 200 kr. pr deltager. Tilmeldingen er ikke åben endnu, men kommer til at foregå på samme måde som ved tilmelding af barn til Coding Pirates.