Ohøj alle personer med interesse i Coding Pirates Herning.                                           

Generalforsamlingen nærmer sig og vi håber at se mange af jer d. 27/3-2017 kl. 19.00 til ca. 21.00Herning Bibliotekerne lokale A. Vi anbefaler, at I kommer i god tid, da det fra kl. 19 kræver sygesikringsbevis/lånerkort og adgangskode for at komme ind.

Alle med interesse i Coding Pirates Herning er velkommen, men det er kun medlemmer som har stemmeret. Det betyder, at det er de nuværende kodepirater på vores mandags- og onsdagshold, der har stemmeret, samt de frivillige, forældre og andre interesserede, der har valgt at betale “voksen” kontingent. Hvis du ønsker stemmeret, kan du stadig nå at indbetale 75,- kr ved at følge vejledningen i “Sådan bliver du betalende medlem”, som er vedhæftet mailen. Husk at medbringe kvitteringen, som dokumentation.

Vi opfordrer kraftigt alle med interesse i Coding Pirates Herning til at møde op. Det er helt uforpligtende, men giver gode muligheder for at få indflydelse. Den største mulighed for at få indflydelse er ved at indtræde i bestyrelsen. Her har vi plads til flere og vi vil derfor opfordre jer til at overveje at stille op. Det kræver ingen særlige IT-kundskaber, tværtimod er mangfoldighed en fordel. Går du med en kasserer i maven vil vi gerne opfordre dig særligt til at overveje at stille op. Vi hører gerne fra interesserede, som ønsker eller overvejer at stille op og svarer gerne på spørgsmål. Send mail til herning@codingpirates.dk eller kontakt Heidi (50 56 03 21) eller John (40 35 39 35).

Til information vil mandagsholdet denne dag slutte kl 18.45, så det er muligt at nå at få noget at spise inden generalforsamlingen starter. Børnene er meget velkommen til at blive, da de som medlemmer har stemmeret.

Vedhæftet: