Fotoguide

Coding Pirates  foto- og videokommunikation forsøger at afspejle Coding Pirates værdier

Derfor er der udarbejdet en fotoguideline herunder, som skal fungere som en støtte til kommunikatører i organisationen når de producerer og udvælger foto- og videomateriale.

  • Billeder skal vise, at teknologi, samarbejde og leg er centrale for Coding Pirates.
  • Billeder skal vise, at der er aldersspredning hos Coding Pirates.
  • Billeder skal vise, at Coding Pirates er for drenge og piger.
  • Billeder af frivillige, skal portrættere dem som engagerede, glade og i samarbejde med børnene. Det er ikke en formel skole-, eller undervisningssituation, så undgå billeder med frivillige, der eksempelvis står ved en tavle og forklarer børn, hvordan tingene hænger sammen. Det skal i stedet vise samspil.
  • Konteksten, som billederne er taget i kan fortælle meget. Forsøg derfor at inddrage relevant information i billeder. Når vi fortæller med billeder, at børn leger med for eksempel LEGO er det vigtigt, at LEGO også er med på billedet. Det samme gælder software, som Scratch og Unity etc.
  • Billeder skal vise en eksperimenterende tilgang til it, og mod til at kaste sig ud i det ukendte.
  • Øjenkontakt med personen i billedet kan bruges til at skabe identifikation og fungerer godt til portrætter til for eksempel “Bliv frivillig” og “Bliv Coding Pirate”-flyers.
  • Personer, steder og aktiviteter skal vedlægges eller embeddes i billedet for at kunne finde billedet igen og sortere i Coding Pirates billeddatabase.

 

Formalia

  • Det er et lovkrav og Coding Pirates’ politik, at der gives skriftlig samtykke fra personer på billeder, der bruges til at fremme organisationens virke. De fleste forældre til børnene hos Coding Pirates har givet samtykke, men check.
  • Nyere billeder foretrækkes fremfor ældre, da de repræsenterer et mere retvisende billede på organisationen. Ved eventuelle spørgsmål om ældre billeders repræsentationsværdi, kontakt sekretariatet for vejledning.
  • Ved ældre billeder, der repræsenterer Coding Pirates aktiviteter, skal det fremgå af billedtekst, hvornår de er taget, og at det er et stockfoto/generisk billede.
  • Fotografen skal krediteres enten som: “Foto: Martin Exner/Coding Pirates” eller blot “Foto af Martin Exner”.
  • Billeder fra udefrakommende kilder bruges kun, hvis Coding Pirates billeder ikke eksisterer eller af anden grund ikke lever op til indhold- eller kvalitetskrav.
  • Digital manipulering af indhold som for eksempel spejlvending, fjernelse af mennesker og ting bør undgås, da det ikke længere viser et retvisende billede af aktiviteten eller begivenheden.

 

 

Udforsk designmanualen

Download fotos

Download officielle Coding Pirates fotos til tryksager eller web.

Download fotos til tryksager
(10-16 megapixel)

Download fotos til web
(1-6 megapixel)