Aalborgs kodepirater laver en ekstra afdeling i samarbejde med Aalborg Universitet. 

Kodeaften i Aarhus

Den stigende interesse for at være en del af Coding Pirates kan mærkes i Aalborg, hvor Universitet i byen snart åbner dørene for flere aktiviteter under piratflaget. Der bliver åbnet for ventelisten nu, og afdelingen vender tilbage med mere information inden længe.

“Vi har allerede 10-15 spændte frivillige, der glæder sig til at vise jeres børn det vildeste inden for IT. Det bliver mandage aftener fra 17-19, og vi kommer til at køre et kort introforløb indtil jul, hvor det er gratis at være med og se, hvad Coding Pirates-afdeling er for en størrelse,” fortæller Magnus Toftldal Lund, afdelingsleder i Coding Pirates Aalborg.

Herefter starter afdelingen op for alvor i slutningen af januar, hvor håbefulde nye piratbørn og -voksne kan melde sig under fanerne. Benyt den officielle tilmelding for at komme på ventelisten og husk at vælge Aalborg (AAU).

Læs Aalborg Universitets artikel om opstarten